Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kontorchef Jul. Schovelin: Literatur og Socialpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327 Literatur og Socialpolitik.
I Literaturperiodens første Aaringer her i Landet (i
Begyndelsen af Halvfjærdserne) tog Forfatterne frejdigt og aabenlyst
Parti i Sagen — altid imod Samfundet! Derfra alle de ironiske
Fremstillinger og tendentiøst forvredne Skildringer af forældede
Bureaukrater, idiotiske Godsejere og devote Præster — som
forskellige Repræsentanter for Samfundsautoriteten.
Senere hen er Moden eller Maneren bleven en anden. Men
ogsaa i de sidste Aaringers saakaldte psykologiske Skildringer
genfinder vi de samme Forudsætninger, de samme Forstaaelser,
den samme Art af Konflikter — og fremfor alt den samme
psykologiske Forklaringsmaade. Saaledes er alene det Træk
betegnende, at endog Autoritetens Vogtere kun fremstilles som
ledede af egoistiske Hensyn i laveste Forstand, idet deres
Enkelt-mands-Interesse selskabeligt og materielt er knyttet til Traditionernes
Bevarelse og de givne Institutioners Opretholdelse.
En særlig Plads indenfor hele denne Literatur indtager
Angrebene paa Ægteskabet. Ofte med genial Klarhed er det
fremstillet, hvorledes denne Samfundsform i mangfoldige Menneskeliv
er en Hæmsko og Hindring for den glade Tilfredsstillelse af
Kønslysten, hvorledes den slukker Elskovens Flamme og døver
dens Jubel — alt ud fra en rigtig Forstaaelse af den afgørende
Forskel mellem Erotikens hedt blussende, men flygtige
Kærlighedslykke og hin sociale Forbindelses rolige og tyste Liv i en Kærlighed,
der er Opofrelse og ikke Nydelse.
Naar det gaar saaledes med Ægteskabet, er det ikke til
at undre sig over, at Forlovelsen, der ovenikøbet har det
Uheld at være noget særligt dansk, er bleven skildret med
ubarmhjertig Haan — med Forstaaelsens fine Overlegenhed af Ibsen
(»Kærlighedens Komedie«), med polemisk Ensidighed af Edv.
Brandes (»En Forlovelse«).
Ogsaa den herskende Skoles varme Sympati for de smaa
og undertrykte i Samfundet hører i Virkeligheden her hen. Ved
første Øjekast kunde der synes at ligge en uløselig Modsætning
mellem denne Medfølelse for de brede Lags Lidelser og hele
Retningens Individualisme. Det vil mindes, hvorledes den første
Stormbebuder, Holger Drachmann, endogsaa begyndte med at
prise Socialismen og forherlige Kommunens Helte. Men denne
Demokratisme er dog, helt bortset fra dens uklare Former, i sit
Væsen og sin Kærne kun bund-individualistisk. Den ser ikke
Smaakaarsfolks Vanskæbne deri, at deres Byrde af sociale Pligter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
