Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kontorchef Jul. Schovelin: Literatur og Socialpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Literatur og Socialpolitik.
uden Forbehold, uden Tvivl og uden Betænkning følge dets Fane,
naar det kalder. Han har ikke at udøve nogen gold Kritik over
dette Samfunds Institutioner, hvis Værn han just er i det indre
som i det ydre. Det moderne Liv, som den herskende
Literatur-retning skildrer, er stedse paa tværs af Samfunds-Autoriteten, der
stiller sig i Vejen for den ubundne Udfoldelse af Individets
subjektive Lykke-Bestræbelser. Modstykket hertil er netop Officeren qua
Officer, hvis Tilværelseskreds er nøje afgrænset indenfor og af
disse Autoriteters Væren og Virken, hvis Livsgerning er viet deres
Velfærd, hvis Kald |er at hævde og opretholde deres berettigede
Eksistens overfor den hele Verden.
Og herved danner da »Ære« den bevidste Modsætning til
de Fremstillinger af Menneskeliv, hvis første Lykkebetingelse er
Brud med Autoriteten paa et eller andet Omraade.
Indenfor denne Ramme er Dramaet en Skildring af en ung
Officers moralske Forlis, fordi han ikke følger Ærens Stemme,
fordi han i sit Livs afgørende Øjeblikke ikke »husker«, hvad han
skylder sit Hjem, sin Opdragelse, sin Stand og sin Fane. Og
Tabet af Æren bliver da atter hans Lykkes Ruin.
Dette er ikke Forfatterens Dom, for han dømmer ikke, —
han forklarer tvært imod og ikke uden Sympati. Men dette synes
mig at maatte stille sig for enhver under Læsningen som det
utvivlsomme Resultat af de psykologiske Analyser. I hvert Fald
er imidlertid de fremstillede Personers Handle- og Tænkemaade
direkte eller indirekte paavirket af det altruistiske Livssyn, jeg før
benævnte det socialpolitiske. Det er denne Anskuelses
psykologiske Udformning i levende, tænkende og handlende Mennesker,
der giver Stykket sin Klangfarve og sin Værdi.
Denne Livsbetragtning former sig skarpest og bestemtest i
Oberstens Person. Ifølge den individualistiske Grundbetragtning er
~man »først og fremmest et Menneske« d: et Individ, noget for sig,
uden Forbindelse med andre Mennesker i Samfundet I grel
Modsætning hertil siger Obersten i »Ære«: »En Officer tilhører sin
Kejser og sit Land fuldt ud, og alle hans Forhold maa ses under
dette ene Synspunkt.« Det er med andre Ord Samfundet, der danner
Individet, og dettes Rettigheder og Pligter er nøje bestemt heraf.
I sit Livs største Konflikt søger Nora sin Ret til at handle,
som hun gør, netop i den Betragtning, at hun »først og fremmest
er et Menneske«, med et særligt individuelt Lykkekrav, et Krav
paa Nydelse. — I »Ære« siger derimod Obersten i sin Livs-Krise:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
