Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kontorchef Jul. Schovelin: Literatur og Socialpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Literatur og Socialpolitik.
»Men saa vist som Ærens Indhold er den samme i alle
Stænder og i enhver Situation, saa vist er ogsaa dens Veje og
dens Former forskellige«. Forfatteren har træffende skildret denne
Æresbegrebets forskellige Udformning paa forskellige Samfundstrin.
Atter heri er der et Kætteri mod den herskende literære Dogmatik,
som i sig selv er en modig Handling. Noget af det mest
betegnende ved vort Lands Historie i den sidste halve Menneskealda:
er maaske dette, at Liberalismen her hjemme ikke som enhver
anden Djævel har haft sin Tid at husere i, men at den har
slaaet Rod i vore Hjærter som en Arvesynd. Den er gaaet os
over i Blodet og er bleven som en Bestanddel af den almindelige
Dannelses Indhold. Det hører sig saaledes til at lukke Øjnene
forsætlig for Samfundets Standsuligheder og kun betragte dem
som i sig selv overflødige Rudimenter fra en svunden Periode,
som maaske nok kan være ganske bekvemme for dem, der
tilfældig er i Toppen, men som i hvert Fald dybere set savner
enhver etisk Berettigelse.
Men i Virkeligheden holder denne Betragtning ikke Stik.
Til Trods for Liberalismens velmente Forsøg paa at bryde
Samfundets nedarvede sociale Struktur og forvandle det hele til
et Kaos af »ligeberettigede«, individuelle Atomer, har dog
Sædvanerne, Traditionerne og Arvelighedslovene været stærkere. Til
Trods for Liberalismens Bestræbelser efter at gøre Samfundet til
en tilfældig Samling af Lykkejægere og Parvenuer, er det dog
fremdeles saa, at den frie Adgang til Deltagelse i et hvilket som
helst socialt Kapløb kun kommer saare faa til gode, medens det
store Flertal ved sin Fødsel og Opdragelse er bundet til at blive
i den Kreds og det Lag, hvor Forældrene hørte hjemme. Og det
bør tilføjes, at dette ogsaa for de fleste er det lykkeligste, fordi
de i de vante Omgivelser finder en Tilfredshed, i det Arbejde,
deres Ævne magter, en Glæde, og hos de Mennesker, de samlever
med, en Forstaaelse og Sympati, som for dem er tusend Gange
mere værd, end de svage Chancer for at vinde den store Gevinst
i Livets Lotteri. Og fremfor alt spares de for de Skuffelser, som
oftest er den uundgaaelige og eneste Følge af den moderne Tids
Lykkefeber for at hæve sig op over sin Stand og sit sociale Niveau.
Det er da dette, Forfatteren har faaet frem ved at stille
Haandværkeren op ved Siden af Oberstens Skikkelse. Enhver
forstaar, at begge disse, Adelsmanden, der er Militær med Liv og
Sjæl, og den brave Haand værker, Eleven af »den gamle Laugs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
