Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. Joh. Magnussen: Fra Shanghai til Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Fra Shanghai til Europa. 340
En saadan Rolur er interessant om Dagen; men den er
vidunderlig skøn om Aftenen: da straale Himlens Stjærrfer
diamantagtig klart, Baadens Vej betegnes ved en Ildstribe i Vandet, med
hvert Aaretag flyver der tusend lysende, funklende Gnister op i
Luften, og der inde ligge Bjærgene med Byen, en sort Masse med
utallige Lyspunkter, et Uhyre med mange glødende Øjne. Fra
Krigsskibene lyde da Natsignaler og fra de kinesiske Junker
monotone, tungsindige Akkorder.
Naar vi fra Dampskibet ro ind imod Kysten, har vi lige
for os det blændende hvide europæiske Kvarter. Mod Vest ligger
den ensformig graa Kineserby; mod Øst er der venlig Vegetation,
dér ligger happy vatley — den lykkelige Dal. Saa snart vi sætter
Foden paa Landjorden, bliver vi omringede af en Skare Kinesere
med Bærestole. De skændes og slaaes for at faa fat i os. Endelig
lykkes det os da at erobre en Bærestol, den almindeligt benyttede,
hensigtsmæssige Befordring. Ved Havnen ligger de europæiske
Konsulater og Købmandsgaarde eller skidengraa kinesiske Huse
med Butiker fra øverst til nederst, for det meste fulde af
smudsige Børn. Vi vælge Vejen mod Øst. Her kommer vi ind i en
ustandselig Mylr af Mennesker, Søfolk af alle Nationer, Købmænd,,
næsten altid i Bærestole, Kinesere, for det meste med lange,
statelige, glinsende Piske og en lille Hue paa den skaldede Isse, med
de bekendte tykke Filtsko, fine, snævert sluttende Silkeknæbenklæder
og folderige blaa Kapper, og fattige Kulis, hvis Klædning er som
Baadfolkenes. De gaar med bare Ben eller Straasandaler; naar
de har noget paa Hovedet, er det de store Straahatte, som man
kender fra Tekasserne.
Dér, hvor det europæiske Havnekvarter holder op, begynder
Promenaden. Naar Solen nærmer sig til den vestlige Horisonts
Rand, blive der meget livligt her, da samler sig alle de Europæere,
som kan røre sig af Stedet. Blege hvide Damer i Vogne og
Bærestole, raske, lapsede Ryttere, gaaende og krybende Mennesker
veksle flegmatiske Hilsener. I Nærheden af Eksercerpladsen spilles
Kricket, eller man lytter til Militærorkestrets Musik; Spillemændene
er Englændere eller Indiere, Seapoys, for det meste prægtige,
kraftige Skikkelser, med smukke, men altfor bløde Træk.
Promenaden fører ud til happy volley. Her ligger den engelske
Væddeløbs-plads og de protestantiske og katolske Kirkegaarde. Dem skal
man ikke søge, naar man er tungsindig stemt; her hviler saa
mange bristede Illusioner og knuste Forhaabninger; næsten alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
