- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
348

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. Joh. Magnussen: Fra Shanghai til Europa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

Fra Shanghai til Europa. 348

i alle Farver fra det dybeste Mørkerødt til det fineste Rosenskær;
der er alle Nuancer af Blaat, hist og her et gennemsigtigt Grønt;
paa alle Sider er der Skovmasser; snart med mørkt, snart med
lyst Løv, og hist ude ligger Havet, sort i det fjærne, skummende
hvidt ved Kysten. Idet nu Solen er gaaet ned under Horisonten,
viser der sig en anden Sol, en mørkeblaa Sol med dunkle Straaler.
Det er Zodiakallyset. Men hurtig er Overgangen fra Dag til Nat,
og vi maa af Sted. Det er allerede ganske mørkt. Stjærnerne
funkle paa Himlen. Men se dér i Buske og Træer rundt omkring,
dér er andre Tusender af lysende Stjærner. Det er utallige
Ildfluer, som gøre hele Atmosfæren til en Stjærnevrimmel.

En Dag paa Ceylon, det er for lidt til al den Herlighed!

Og atter gaar Sejladsen rask fremad, nu imod Nordvest,
og Utaalmodigheden og Længselen stiger, jo mere vi nærme os
Europa; derfor følge vore Øjne med Begærlighed Folkene, naar
de maale don Fart, vi gøre i Timen. Den daglige Meddelelse om
den tilbagelagte Vej giver de sportelskende Englændere Anledning
til Væddemaal, ja, de har faaet et helt lille Lotteri i Gang. Efter
otte Dages Forløb naa vi Aden ved Indløbet i det røde Hav.

Jeg havde allerede i 1870 været i Aden med Fregatten
Tordenskjold. Det var i Avgust, og trods de hede Helvedskvaler,
vi havde lidt i det røde Hav, havde vi dog Heltemod nok til at
klatre op ad de gulgraa, golde Klipper for at se de berømte, af
Englænderne restaurerede Cisterner. Dette var næppe Umagen
værdt. Ellers er der ikke noget at se i Aden. Der var nogle
hvide Bygninger med trøstesløse Omgivelser, intet Træ, ingen
Busk, det solstraalende Hav og de graa Klipper. Denne Gang
gik jeg slet ikke i Land. Men der var ogsaa interessant nok om
Bord. Her havde vi Besøg af Arabere, jødiske Købmænd, som
for det meste handlede med Strudsfjedre og havde kønne
regelmæssige Ansigter med lange Proptrækkerkrøller, og forskellige
Afrikanere, blandt hvilke især Somalinegerne udmærkede sig ved
deres forbavsende Hæslighed og rødtfarvede Haar.

Nu i November var der vel hedt i det røde Hav, men dog
langt fra saa slemt, som da jeg sidst passerede det i Avgust
Maaned. Den Gang laa man stønnende paa Dækket; man var
som i en glødende Ovn, kom der et Vindpust, saa bragte det kun
Hede, det var en lidstrøm; man svedte ikke mere, man var tør
hed, der dryppede Beg ned fra Skibstovene, og jeg laa der og
kunde ikke en Gang læse, og var i en underlig viljeløs Tilstand;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free