- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
351

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Den sidste Rigsdagssamling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den sidste Rigsdagssainling.

351

Ogsaa i sin rent ydre Fremtræden har denne Samling
været meget fordringsløs. Tonen har været dæmpet og lavmælt,
og Debatten har hverken ejet Flugt eller Lidenskab. Ikke sjældent
har et Utal af tomme Stole og Forsamlingens »Opløsning i
konverserende Gruppere baaret Vidne om, at ikke alle har interesseret
sig lige levende for de Æmner, der forhandledes. Stærkt
bevægede Forhandlinger som de om Kunstsmørloven og
Befæstnings-loven i Fjor har man i Aar ikke kendt til, men til Gengæld har
Debatten gennemgaaende haft et mere forretningsmæssigt Tilsnit,
det vil sige været ført i højere Grad med praktiske Resultater for
Øje. Dog er der endnu altfor mange, som trænger til at lære, at
det i en Arbejdsperiode gælder at indskrænke Debatten det mest
mulige og at enhver overflødig Udtalelse i Virkeligheden er en
Sten paa Vejen. Det at det ene Medlem efter det andet rejser
sig for mer eller mindre vidtløftigt at udtale sin Tilslutning til et
Forslag, hvis Vedtagelse allerede er tilstrækkelig sikret,
Tilbøjeligheden til at »faa det sidste Ord«, de unødvendige Gentagelser af
Ting, der allerede er sagte lige saa godt eller bedre, ofte blot
fordi Vedkommende »nu en Gang har rejst sig«, — alt det sinker
Tiden og sløver Interessen for Forhandlingerne.

Men denne Samling, der tilsyneladende har været saa
ensformig graa, saa begivenheds- og interesseløs, har dog udført et
Arbejde af større reel politisk Betydning end nogen anden i de
senere Aar. Der var en Tid, da man var tilbøjelig til at stille
Samlingens Horoskop helt anderledes; mange i Venstre troede, at
den vilde løbe ud i Sandet, og fra forskellige Sider i Højre
fremstillede man Folketingets Forhandling som intet andet end maskeret
Visnepolitik. Meningen er, sagde man, simpelt hen den ved
Skinforhandling at trække Samlingen i Langdrag saaledes at man
undgaar Opløsning, men i Virkeligheden er det Visnepolitiken, der
igen er i Opmarsch, kun ikke som i gamle Dage med Pauker og
Trompeter, men, belært af Erfaringen, stilfærdigt og paa
Hosesokker. Denne Parole, der sikkert i god Tro blev greben af
mange, har, som det nu vel maa indrømmes af enhver, paa ingen
Maade holdt stik, lige saa lidt som dens tro Følgesvend:
Paa-standen om at Venstre i en nær Fremtid agtede paany at
underordne sig det Bergske Førerskab. De 40 Love, der har været den
direkte Frugt af Rigsdagens Arbejde, er vel et uforkasteligt Bevis
for, at man ikke har ligget paa den lade Side, men Samlingens
største Betydning ligger dog ikke i det reelle Indhold af disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free