Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Den sidste Rigsdagssamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Den sidste Rigsdagssainling. 352
Love. De bevæger sig dog, naar alt kommer til alt, kun i
Periferien og mere end et af de Forslag, man forhandlede uden at
naa noget direkte Resultat, vilde haft en anderledes indgribende
Betydning for vort Samfund, om de var bleven til Love. Men under
Arbejdet baade paa de vedtagne og de ikke vedtagne Forslag har
Forhandlingspolitiken vokset sig saa stærk, at det ikke mere vi]
være muligt at komme den til Livs, og der er gennem selve
Forhandlingen falden et klarere Lys end nogensinde før over de reelle
Modsætninger, i hvilke Partimodsætningen bunder, samtidig med
at der ud af uklare Stemninger efterhaanden har formet sig en
sikrere og mere bevidst Stræben hen imod beslemte Maal.
For Oppositionens Vedkommende er det de økonomiske
Reformer, der mere og mere udpræget er bleven det fælles Maal
for de forhandlende Gruppers Politik. Som Slagord er »den
økonomiske Politik« alt andet end ny, men det er netop et af
denne Vinters bedste Resultater, at Veje og Midler nu har klaret
sig saa vidt, at den er ved at gaa over fra et Slagord til en
Politik, — en Politik, der som ingen anden er groet naturligt
frem af selve vort arbejdende Samfunds forandrede Kaar. — Der
har i de trange og fattige Aar, vi har maattet stride os igennem
her hjemme, omsider arbejdet sig den Fornemmelse op i
Befolkningen, at vi alle sammen — Højre saa vel som Venstre — er
ved at gaa bag af Dansen i Nationernes store Kapløb om det
daglige Brød, og at vi maa til at tage Skeen for Alvor i den anden
Haand, hvis vi vil beholde, hvad vi har eller — hvad vi dog nok
kunde trænge til — naa videre frem. Det er denne Fornemmelse,
der med daglig stigende Styrke tvinger de store økonomiske
Eksistensspørgsmaal frem i første Linje i den politiske Kamp, og
det er den, der er os den sikreste Borgen for at denne Kamp om
ikke lang Tid vil blive ført under andre og sundere Vilkaar end
nu. Den absolute Protestpolitik, som dog efter Regeringens Færd
i 1885 var mere tiltalende for Følelsen og i og for sig mere
berettiget end nogensinde før, brast, saa snart det første økonomiske
Lov-givningsspørgsmaal af væsentlig Betydning for Land bruget:
Konverte-ringssagen, viste sig over Horisonten, og den samme Følelse af at
de økonomiske Spørgsmaal, store som smaa, under de givne
Forhold ikke lode sig afvise, bestemte i det hele selv de mest
modstræbende til at slaa ind paa Forhandlingspolitiken. Men ogsaa
Regeringspartiet, der tilsyneladende endnu danner saa kompakt en
Masse og forfølger de samme Formaal og opererer efter den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
