Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Den sidste Rigsdagssamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sidste Rigsdagssainling. 355
men den Landbrugsbevilling, som den største Interesse samlede sig
om og som man navnlig fra jysk Side har lagt saa stærk Vægt
paa, de to Millioner til Etablering af en Stats-Dampskibsforbindelse
mellem Esbjerg og Parkeston-London, indsattes vel af Folketinget,
men fandt Modstand baade hos Regering og Landsting. — Hvad
der gennem særlige Love er gjort for Landbruget er heller ikke
egentlig epokegørende. Ved Behandlingen af Bonusloven lykkedes
det Folketinget at gennemføre en Nedsættelse til i Procent af
Renten af de Laan, Livsforsikringsanstalten ved Lovens Udstedelse
havde indestaaende i faste Ejendomme til en højere Rente end
4 Procent samt en Bestemmelse, der for Kommunelaanenes
Vedkommende vil føre til samme Resultat. Det var et lille Led i
den Række af Bestræbelser, man i de sidste Aar har gjort saa
vel her som andensteds for at bringe Rentefoden ned og skaffe
navnlig Landbruget billige Laan, men det meget større og
betydningsfuldere Skridt i samme Retning, som Hypotekbankloven
vilde have været, kom vi ikke til at gøre, fordi det i Aar, saa lidt
som tidligere lykkedes Folketinget at komme til Enighed med
Regeringen om Bestyrelsens Sammensætning og andre
Stridsspørgsmaal. — En egen Gruppe af Landbrugslove — man kunde
maaske kalde dem Landbrugspolitilove — er de, der har til
Opgave paa forskellig Maade, snart i Landbrugets egen, snart i det
almenes Interesse, at gribe regulerende ind i
Landbrugsvirksomheden. Disse Love er uden Tvivl meget velmente, og deres
Bestemmelser vil ofte være i alle Parters velforstaaede Interesse, men
i Reglen møder de kun ringe Paaskønnelse hos dem, for hvem de
er bestemte; de medfører i Reglen Bekostning og Ulejlighed for
Landmændene, uden at disse altid er i Stand til at se hvad Nytte
de gør. Af denne Art Forslag har Rigsdagen i Aar haft flere til
Behandling: saaledes Brandpolitiloven og Lovene om
Fælles-og Andelsmejerier, om smitsomme Sygdomme hos
Husdyrene og om Forebyggelse af Ulykkestilfælde ved Brug
af Maskiner. Den første og den sidste slåp gennem Folketingets
Skærsild, skøndt ikke uden betydelige Ændringer, der næsten
alle gik i Retning af at indskrænke Tilsynets Myndighed og udvide
den personlige Selvbestemmelsesret, men ved Mejeriloven vandt
den Kreds af Landboere af begge Tingets Venstregrupper, der af
Uvilje mod alle Indskrænkninger af den enkeltes personlige Frihed
i Udøvelsen af sin Bedrift, plejer at stemme mod ethvert
Forslag, der lugter af Politi, en Sejer, idet Loven indskrænkedes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
