- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
358

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Den sidste Rigsdagssamling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

358

Den sidste Rigsdagssainling. 358

ud over selv ret betydelige Vanskeligheder. Ved Loven om
Lærlingeforholdet har man, saa vidt det kunde ske med
fuld Bibeholdelse af Næringsfriheden, søgt at skabe et fastere
Forhold mellem Læremester og Lærling og derigennem en større
Garanti ior at den opvoksende Haandværkergeneration kan tilegne
sig en virkelig Fagdygtighed. — Under Finansministeriet
gennemførtes Loven om Bonusuddeling til
Livsforsikringsan-staltens Interessenter, en Lov, ved hvilken Forudsætningen
for Loven af 18. Juni 1870, at Anstalten skulde yde sine
Interessenter saa billige Forsikringsvilkaar, som det kunde forenes med
dens egen og Statskassens Sikkerhed, omsider er sket Fyldest.
C. 4l * Millioner Kroner af Anstaltens opsamlede Midler vil
saaledes i Sommer komme i Omløb, og aldeles overvejende kommer
Tilbagebetalingen uformuende Middelkaarsfolk til Gode. Ved den
af Folketinget indsatte Bestemmelse om öaarige Bonusuddelinger
sikres der tillige Anstalten bedre Vilkaar i Konkurrencen med de
private, navnlig udenlandske, Forsikringsselskaber. Det har været
den fra samtlige Lovgivningsfaktorers Side anerkendte
Forudsætning for Loven, at de c. 11 Mill. Kroner af Anstaltens
Overskud indtil Udgangen af 1885, der er holdt udenfor denne
Bonusuddeling, ogsaa skal holdes udenfor de kommende og
betragtes dels som et fast Garantifond, dels som staaende til
Lovgivningsmagtens Disposition til samlet Anvendelse i almindelige
Statsformaals Tjæneste. — Endvidere blev de af Finansministeren
forelagte Forslag om Forhøjelse af Invalideforsørgelser for
Invalider af 1. og 2. Klasse samt om forandrede Regler for
Tilkendelse af Invalideunderstøttelse vedtagne,, det sidste
dog ikke uden betydelige Ændringer. Dets oprindelige Formaal
var at hindre, at Tilkendelse af Invalideunderstøttelse fra
Domstolenes Side skulde kunne tillægges tilbagevirkende Kraft, men
Folketinget godkendte kun delte Princip efter at have hjemlet
meget indgribende Undtagelser derfra og indsatte desuden en
Bestemmelse, hvorved Finansministeren bemyndiges til herefter at
give Invalideunderstøttelse til saadanne Personer, med Hensyn til
hvilke man ikke kan benægte Muligheden for, at Indskrænkningen
i deres Erhvervsævne hidrører fra Saar, Kvæstelser eller Sygdom,
paadragne ved Udførelsen af militære Tjænestepligter.

Af de Forslag, Justitsministeren gennemførte, var de vigtigste
Loven om Forebyggelse af Ulykkestilfælde ved Brug af
Maskiner, ved hvilken der er gjort et ikke ringe Skridt til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free