Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. jur. W. Behrend: Det kongelige Teaters Operasæson - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
173
der vel saa meget mere Grund for dem, der har bevaret Haabet om en lysere
Fremtid i de to først nævnte Henseender, og i hvis Indre der endnu brænder
en Ud, ren og stærk, for alt godt og stort i Kunsten til i Forening at kæmpe
for at udrydde enhver snæverhjærtet, bornert og lavtberegnende Kunsttendens
og for at tvinge Teatret og dets Abonnent-Snite til at aabne Døre og Hjærter
for Fremskridtets store,1 sande og levende Tonekunst
Will. Behrend
Teatrene.
Paa Privatteatrene er Beneficernes Tid inde.
For en tre Aars Tid siden rejste Hr. Ferdinand Schmidt, da Skuespiller
ved Dagmarteatret, paa »Skuespillerforeningens« aarlige Generalforsamling det
Spørgsmaal, om en Beneficiant var pligtig til at betale et muligt Underskud;
og de tilstedeværende Direktører gav ham Ret i, at dette vilde være højst
arhneligt Dog under én Betingelse, indrømmede Hr. Schmidt, at han kuude
tenke sig, at Beneficianten havde Forpligtelse til selv at bære Underskuddet,
om der fremkom et saadant, naar nemlig Beneficianten selv, og ikke Direktøren,
bestemte Forestillingsdag og Program for Beneficen.
Hr. Schmidt pegede her paa en ny og bedre Ordning af
Benefice-institutionen, men Tanken synes ingen Genklang at have fundet blandt de
tilstedeværende, ligesom den heller ikke siden er forsøgt i Praksis, og dog er
der utvilsomt god Grand til at bringe et andet Princip end det nuværende
til Anvendelse ved Beneficer, navnligt i Henseende til Program. Som
Beneficerne nu fremtræder, er de kun et, som oftest meget nødvendigt, Led at
Gagen, men for Beneficiantens kunstneriske Udvikling har de ingen eller dog
kun liden Betydning, og et Spørgsmaal er det dog, om mere Hensyntagen
hertil ikke vilde gavne ogsaa den pekuniære Side af Sagen
De københavnske Teatre kender forskellige Arter Beneficer: først de
garanterede, for hvilke der i Kontrakten er fastsat en Minimalindtægt, som
Direktøren under alle Omstændigheder er pligtig at udbetale Vedkommende,
dernæst kontraktmæssige, men ugaranterede Beneficer, og endelig tilstaar
Direktøren undertiden en Skuespiller en Benefice som en Art Belønning for
godt Arbejde; medens den første Slags altid giver Skuespilleren Mønt, kan de
to sidste give Underskud, dog vil det i saa Tilfælde være det naturligste, at
Direktøren udreder dette. Med Hensyn til de garanterede Beneficer kan det
tenkes, at en Direktør saa sin Fordel ved enten uden Benefice eller efter en
Benefice med udspillet Program, at udbetale den kontraktmæssige Sum, ja det
Tilfælde kunde endog tænkes, og er saa vidt erindres ogsaa virkelig indtruffet,
at en Direktør har slaaet to Fluer med ét Smæk, og givet to Beneficer paa
samme Aflen. Som Sagerne nu er ordnede, skal Huset ikke sjældent fyldes
alene paa Beneficiantens blotte Navn, ti Programmet er kendt, maaske næsten
udspillet, og Vedkommendes Ydelser deri ringe af Omfang og mindre af Værdi.
Om Hr. Schmidts Tanke blev til Virkelighed, vilde saadant sikkert ikke mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
