Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - A. Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
Teatrene.
finde Sted, Beneficianten, der ikke længere var Vært af Navn blot, men ogsaa
af Gavn, vilde anstrænge sig af alle Kræfter for, at Gæsterne skulde befinde
sig saa godt som muligt. Skuespillere føler ofte Lyst til denne eller hin Rolle,
men deres Direktør vil enten ikke spille Stykket, eller han tror Rollen i bedre
Hænder hos en anden Skuespiller; Misfornøjelse i saa Henseende er ret hyppig
bag Kulisserne, som bekendt var Fortrydelse netop paa dette Punkt Aarsagen
til Fru Julie Hansens nys stedfundne Brud med Folketeatret. Al saadan
Ærgerrighed vilde Skuespilleren kunne faa styret, om han selv var raadig over
sin Benefices Program. Ved dette Selvraadigheds- og Selvansvars-Princips
Gennemførelse vilde Beneficerne faa kunstnerisk Betydning, idet de blev saa at
sige Prøvekort over vedkommendes Ævner.
Der vilde ganske vist blive mere Arbejde, men dette er kun det godes Fremme,
som det tydeligt for enhver, der vil se, fremgaar af Dagmarteatrets Virksomhed
i Aar. Hr. Cetti forlod en usammenspillet, uensartet Trup, men det næsten
hver Uge skiftende Repertoire har gjort Sammenspillet bedre og bedre
sammen-fuget. Og for de enkeltes Vedkommende er for hver ny Rolle Formen bleven
fastere, Virkemidlerne sikrere og Smagen sundere, kun én, Hr. Viktor Neunuum,
iagttages i tydelig Tilbagegang. Alle hans Figurer er gjort over én og samme
Læst, alle er de ynkelige af Udseende, klynkevorne af Stemme, slæbende af
Bevægelser, og til denne kedsommelige Ensformighed kommer en hidsig Jagen
efter Publikums Latter ved Overdrivelser og Tilsætninger. Med Hr. Neumanns
nuværende Ydelser for Øje bliver det ganske ufatteligt, at hans Kammerater
ved Sæsonens Begyndelse mente del umuligt at undvære ham. Alle andre er,
som sagt i god Fremgang: Hr. Wilhelm Wiehe har saa stor Autoritet, at han
ikke segner under Ministerens overlegne Rolle i Badet i Dieppe, Hr. Hunderup
formaar ikke blot at illudere som den affældige Carl VII i Ludvig den
ellevtes Ungdom, en langsommelig Folkekomedie, men synes ogsaa at være
kommen saa vel til Kundskab om sine Ævners Rækkevidde, at han i Roller,
der ligger udenfor denne, som f. Eks. Lucien i Badet i Dieppe, kan bruge
en graa Tale Fru Secher har taget sig alvorligt sammen og faaet Bugt
med den uheldige Lyst til Latter i Utide, der før skæmmede saa mange
af hendes Roller, og i Jeftas Datter, et tysk Lystspil, der heldigt
skilte sig fra dets tidligere her i København præsenterede Stammefrænder ved
Naturlighed i Indholdet, forvandlede hun sig helt til en bebrillet, af Gang
daskende Ukvindelighed; Hr. Jacques Wiehe, der begyndte Sæsonen trykket og
forlegen, har erhvervet sig naturlig Lethed i Talen og bestræber sig højst
prisværdigt for gennem Maske at karakterisere hver ny Figur, saaledes stredes
paa Ansigtet af hans Lavardin i Ferréol vel nok «Juristen« og »Mennesket«
om Herredømmet, og endelig har Dagmarteatret i Hr. Alfred MtiUer, en
Skuespiller, der med Dygtighed bærer Kostyme og med Anstand klarer autoritære
Nutidspersoner, derimod forledes han i Farcer let til ufine Overdrivelser.
Saa vel Dagmarteatrets Repertoire, der for en stor Del har bestaaet af
Stykker fra det kgl Teaters ældre Repertoire, som selve det kongelige Teaters
egne sidste Forestillinger: Oehlenschlägers Dronning Margareta og Holbergs
Jakob v. Tyboe, fører Tanken hen paa den trods al Forventning
gennemførte Teaterlov. I den Skikkelse, hvori den blev vedtaget af Rigsdagen, er
dens vigtigste Bestemmelse, at ethvert Stykke, det kgl. Teater vil bevare for
sig, skal det spille mindst én Gang hvert tiende Aar. Modstanderne af Privi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
