Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. G. Brandes: Boganis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boganis.
379
overhovedet søge at snakke sig til saa mange gode Venner som
muligt«.
Omtrent samtidigt med at den socialistiske Bevægelse i
Danmark fik Fart, se vi Dinesen aabent angribe den ridicule
Sætning, som jeg for min Del fra jeg kunde tænke har ærgret
mig over at se anført i Historiebøgerne som et Fund, en uden
Kommentarer indlysende Sandhed, Siéyes’s: »Hvad burde den tredje
Stand være? Alt€. Kort og fyndigt indvender han mod
Bourgeoisiets Kærlighed til Frihed og Lighed: »Friheden har bestaaet
i, at Magten alene tilhørte det; Ligheden i Afskaffelsen af de
Rettigheder, der trykkede det«. Og Afskyen for Bourgeoisiet har
holdt sig. Endnu i Jagtbrevene skriver han i Anledning af Jules
Favre’s taarevædede Forhandlinger med Bismarck: »Men det
skiftevis flæbende og trumfende Bourgeoisie hele Jorden rundt
faldt den store Patriot om Halsen og blandede Taarer med ham.
Dan har Bourgeoisiet altid parat. Blod — det vil sige dets
eget — er det ikke saa rundhaandet med«l).
Man søger forgæves om en lige saa udpræget politisk
Sympati. Man kunde vente at finde en aristokratisk Radikalisme
som den omtrent samtidigt brød sig Vej i dansk Aandsliv. Men
Forfatteren tenderer øjensynligt stærkt i demokratisk Retning.
Ikke, at han er en demokratisk Radikaler; han har Officerens
Følelse for Nødvendigheden af ubetinget militær Disciplin og lader
sig ikke rokke af Billigheds- eller Barmhjærtigheds-Hensyn.
Kommu-narden Rossel har f. Eks. som »begavet, dygtig, fædrelandsksindet
Mand« hans fulde Deltagelse; men ikke desmindre bemærker han
i Anledning af hans Dødsdom: »Det er i sin Orden, at han, der
hørte til Armeen, maatte lide den højeste Straf for at have været
de overvundne Oprøreres Chef, selv om det kun havde været ti
Dage«. Dog paa det rent politiske Omraade helder han til det
yderligtgaaende Flertalsvælde. Han ønsker at enhver skal have
en Brøkdel af Styrelsen. Han finder det urimeligt at Alderen til
at være valgbar og valgberettiget de fleste Steder er sat over
Værnepligtsalderen; urimeligt at den almindelige Afstemnings
Betydning lammes ved at der øverst findes en uafsættelig Styrelse,
som besætter alle Embeder uden at spørge nogen. Han finder
’) Paris under Kommonen 20, 130, 131. Jagtbreve 14.
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
