- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
380

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. G. Brandes: Boganis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380

Boganis.

Enevoldsmagten at foretrække for Bureaukratiet. »I et Samfund«,
siger han, »der styredes efter demokratiske Prineiper, maatte
Beboerne ved en almindelig Afstemning kunne indsætte og afsætte
deres Embedsmænd, og man maatte være sikret mod, at de valgte
Lovgivere ikke lavede Love, der vare Flertallet imod«. I dette
Øjemed vil han dels sprede den lovgivende Magt, saa der bliver
én for det stedlige, én for det i streng Forstand almindelige, dels
indskrænke den ved at lade Valgkandidaterne forud forpligte sig
angaaende visse Spørgsmaal (det i hine Dage saa ofte nævnte
mandat impératif), endelig tænker han sig den personlige Frihed i
mange Maader udvidet, saa Lovgivningsmagtens Myndighed paa
disse Omraader (f. Eks. i alt som angaar Religionen) ganske faldt
bort. Til dette sidste Punkt, at Indbyggernes Religiøsitet eller
Ikke-Religiøsitet er Staten uvedkommende, vender han ofte tilbage
(S. 132, 154, 251).

Man ser. den unge Forfatter er i høj Grad paa sin Post
overfor Myndighedernes Tryk, deres Uretfærdigheder og Dumheder,
derimod ret sorgløs overfor Middelmaadighedsregimentets Farer.
Men fra først til sidst er det dog de marvløse moderate, de ved
krigeriske Sammenstød udeblivende, men efter Sejeren des
blodtørstigere Ordemvenner og Ordensveninder, som han vil til Livs. De
ere efter hans Opfattelse i sidste Instans Skyld i alle Uordener og
Omvæltninger. (S. 60, 314).

Han vender sig med dyb Afsky fra det umenneskelige
Myrderi af de overvundne, hvori Versailles-Hæren gjorde sig
skyldig. Men i øvrigt er han klarttænkende nok til ikke at røres
af saadanne ulogiske og intetsigende Humanitetsbestræbelser som
Genferoverenskomstens Forsøg paa at hindre Brugen af
eksploderende Kugler under en vis Vægt. Han finder det med Rette
overhovedet inhumant at skyde med andet end løst Krudt paa
hverandre, og han vover her at gøre den saa ofte hykkelsk
forkastede og i Smug anerkendte Sætning: »Formaalet helliger
Midlet« til sin. Han skriver: »Hvad der er til eget Gavn og
Fjendens Skade, det er lovligt Krigsmiddel«.

Dog skøndt han kalder Krigen som saadan inhuman, hører
han til dem hvem Krudtrøgen beruser og Bajonetglansen henriver.
Han elsker i Grunden Krigen for dens egen Skyld med en Soldats
og en Kunstners Kærlighed. Han finder (endnu i Jagtbrevene) at
»Intet forskønner et Landskab som kæmpende Soldater«; han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free