Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. G. Brandes: Boganis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boganis.
385
Interesse at beskytte én Fugl mod en anden, Graaænderne f. Eks.
mod Ravnen. Og han nærer megen Ringeagt for hvad der
er usportsmæssig Jagt.
Vil man have et Mønster paa hans særtegnende Ævne, læse
man hvad han skriver om Svalen:
Det lakker ad Enden med Svalens halve Aar: den kom ved Majdag.
Du husker — tydeligt som det var i Gaar — den første Svale. Det var en
stille, blid, varm Majdag, den strøg hen over Vandfladen, vendte, atter og atter,
lavt fløj den, frem og tilbage, snappede en lille Flue, gjorde et lille Kast i
Luften, kyssede Vandskorpen, tog sig i Flugten et forfriskende Bad i de krusede
Bølger — kun en Berøring — og rystede i samme Øjeblik Draaberne af sig
med en munter Velkomsthilsen. Det var Redsralen, den, du dér saa, med
kløftet Hale, kløftet som Glentens. Den kommer først af Svalerne, kvidrer
muntert, fornøjeligt, let og kvikt; den sidder paa aabentstaaende Verandadøre
og sladrer; den erHusfugl, holder til hos Menneskene, den kunde ikke leve uden
dem, i alt Fald ikke her til Lands; ti Reden, som klines op ad Væg eller Mur,
skal have Ly foroven, og derfor er Rødsvalen — eller Forstuesvalen, som den
ORsaa kaldes — ikke til at holde ude fra Loft og Gang, den er paatrængende,
svipper ind ad Lem og Luge, man maatte dræbe den — — dræbe en Svale!
Herefter skildres Bysvalen og Digesvalen. Saa følger denne
beundringsværdige Karakteristik:
Og endelig Mursvalen, kulsort, næsten kun Vinge, dristig, vild, utrættelig
som Flyver, den holder ud med Dagslyset, skærer igennem Luften, gør kun
en Gang imellem et Par raske, hurtige Slag, kaster sig hovedkulds, tumler,
drejer, stiger, saa at man næppe kan skimte den, slaar som en Drage, Vinden
fanger, næsten lige ned til Jorden, snurrer, suser, vrider om Hjørnerne, jager,
den ene efter den anden, og hviner dertil. Der er ingen Fugl, der tilnærmelsesvis
har den Hastighed, det Mod og den Sikkerhed i Flugten, som Mursvalen: men
den er ogsaa kun skabt for Luften: kommer den paa Jorden, er den ikke
i Stand til at hæve sig; dens korte Ben, med alle fire Klør fremefter, er kun
indrettede til at klamre sig fast med til Sprækker og Revner og kan ikke gøre
det nødvendige Stød for at hæve Kroppen saa højt, at de udspilede Vinger kan
faa Luft under sig; Fuglen er værgeløs, naar Regnen slaar den ned, og maa
omkomme, hvis den ikke kan baske sig-hen til en Skrænt, hvorfra den kan
styrte sig ud. • Vi har Insekter nok til det graadige Dyr, men ofte mangler
Bopælen: et Hul højt til Vejrs. Vore Slottes, Herregaardes og Kirkers Tagskæg
er tit stoppet af Understrygning, eller Adgangen er spærret af Tagrenden;
det er egentligt kun, hvor Mansarde-Stilen med det brudte Tag er anvendt, at
alle Mursvalens Ønsker er opfyldt; der, højt til Vejrs, er der fri Indgang, Plads
til at springe ud paa Hovedet og god Lejlighed til Rede under hver Tagsten —
hvad Arkitekterne burde skrive sig bag Øret; ti Svalen bringer Held og Hygge
Man har her tillige en Prøve paa Jagtbrevenes Stil. Det er
en hurtigtløbende, stakaandet Stil; den har Liv nok: den mangler
Fasthed og Form. Det er en med Hensyn til træffende Betegnelser
velhavende Stil; var den lidt mere husholderisk med Ord vilde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
