Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. G. Brandes: Boganis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Boganis.
virke stærkere. Jeg husker i hele Bogen kun en eneste Sætning,
i hvilken Forfatteren virker ved ét Ord og ikke ved fire eller seks
eller tyve. Dette ene Ord er det sidste i den følgende Passus:
»Det er ikke som i Foraaret, da Fuglene skreg i Kaadhed af
Kamplyst og Brynde og overvældende Kraft og Haab og Lyst og
Længsel, da de kom med Bram og Brask, udfordrende, skrydende,
sejersikre; nu lister de bort, tavst.«
Boganis’s Stil er lige saa parentetisk som snaksom. Den er
parentetisk, fordi den er distrait. I Anledning af det ene falder
det andet Forfatteren ind, og han skyder Tanker og Sætninger
ind i hverandre.
Her et Par Eksempler paa Parentes-Durchløberi:
At Militæretalen i den tvungne, kejtede Stilling med højre Albue til Vejrs
— en Stilling, der er lige saa stiv og ubekvem som den reglementerede
Rytter-positur: den ene Rytter kan ikke sidde som den anden og ikke ens paa alle
Heste, han maa have nogle Kaulschuk-Tilbøjeligheder for at kunne falde paa
Hesten og fatte om den — at Militæretaten ikke uddanner Skytter eller
Par-forceryttere, er sikkert nok.
Sligt er ikke blot Vidnesbyrd om en vis Uorden i det logiske,
men er saa fordømt umusikalsk. Forf. har øjensynligt ikke Øre
for at selv en ganske kort Parentes rent kan slaa Foredragets
Velklang i Stykker. Men tænke sig at han skriver:
Og saa gaar Dansen igen med Røg og Støv og Tramp og Fnisen, og
Fiolen hviner og Trommen gaar, og Karlene sveder, og Pigerne blusser ai
Lykke eller Ulykke — Dansesalen er Pigernes Champ de bataiUe — og
Stak-aandelhed.
De to sidste Ord kommer aldeles som en Nysen. Dog et
særligt pudsigt Eksempel paa Parentes-Distraktionen er det følgende:
Blandt mange Hønsefugle er det nemt at skelne Kønnene, f. Eks.
Paafugle, Fasaner, Kalkuner, Tiurer og Urfugle, enten ved den fuldstændigt
forskellige Fjerdragt — Fasanhanen er mangefarvet, Urfuglebanen sort med
en prægtig lyreformet Hale, medens Hunnerne er bruntspættede — eller ved
Størrelsen, f. Eks. kan en vild Kalkunhane — og endnu kan man med
Fornøjelse jage den i Amerikas jomfruelige Skove og paa de kratklædte Øer i
Prairiens Floder, men det gaar med den, som med Indianeren og med Buffaloen:
den dør ud — en Kalkunhane kan veje indtil 30 Pd., medens Hønen næppe
bliver i saa stor.
Boganis har en Styrke deri, at han ikke er Skribent af Fag;
men saadan noget som det ovenfor staaende er slet ikke skrevet.
Ordet Dilettanteri er endda for godt derom.
Denne Forfatters Dannelse er, som man føler, militær og
uselskabelig, i ingen Henseende boglig, derfor i ingen Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
