Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Teaterindtryk.
Lapseriet, den kvindagtige Pyntesyge, Overtroen, Bigotteriet med,
men det, der forklarer alt: den raffinerede Liderlighed — har
han ikke berørt. Lige saa lidt som man forstaar Caligulas eller
Neros Hof uden at forstaa den vanvittige, sanselige Graadighed,
lige saa lidt forstaar man Henrik den II.s og Katharine af
Medici’s Sønner og deres Omgivelser, hvis man ikke ser dem som
enerverede unge Fyre, svækkede paa Hjærnen trods Resterne af
den intrigante Snildhed, en Arv efter Moderen, med en hed
begærende Fantasi i et afmægtigt Legeme.
Handlingen eller Intriguen, hvad man nu vil kalde den, er
af en temmelig almindelig Art. Kongen og hans Moder paa den
ene Side og Henrik af Guise med sin Ligue paa den anden danner
de Modsætninger, der sætter Gang i Stykket, men denne politiske
Handling er indrammet i en anden: Kongens tro Vens, Greven
af Saint Mégrins Elskov til Hertuginden af Guise, Katharine af
Cléves, et Elskerpar af dem, som haves paa Lager i
Teaterstykkernes Mængde. Der er Astrologi, der er Fægteøvelser, der
er Gift og Besvimelser, der er Effektscener nok, men ved
Læsningen frembringer dette historiske Drama ingen synderlig historisk
Illusion. Det turde være, at de første franske Romantikeres
Fordring paa »la couleur locale«, som Mérimée skænker et lille
ironisk Sideblik i »Colomba«, lod sig nøje med Baretter og Fjer,
lange Kaarder og korte Halvstøvler, pibede spanske og glatte
italienske Halskraver o. desl. Det var noget helt nyt den Gang;
den unge Slægt var saa glad over at se alt sligt, at den foreløbig
havde nok i Kostumet.
Den store Lykke, Stykket har gjort ved sin Genoptagelse,
60 Aar efter at det blev til, er saare forklarlig. Hvad der den
Gang var nyt, er nu forældet for alle kunstforstandige, men som
bekendt hører kun et saare ringe Mindretal af et Teaterpublikum
til den Kategori. Men det den Gang ny har nu faaet
Trivialitetens gangbare Møntpræg paa sig — nu er Romantiken fra
Tyverne det store halvdannede Flertals Poesi, det kender vi
jo udmærket hjemme fra. For ikke at røre ved Stykker, der
fylder vort kongelige Teater i vore Tider, lad os saa tage et
Eksempel, som ikke kan fornærme nogen nulevende. Paa samme
Tid, som C. J. Boyes ordbrammende Tragedier flk Huset fyldt og
bragte det til at runge under Applaus, Folk til at svømme i Taarer,
juble i Begejstring, faldt P. V. Jacobsens Mesterværk »Trolddom« dier
et Par Opførelser. Selv den samme Forfatter kan Kampen komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>