Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterindtryk.
397
af sine Vaabenbedrifter som udføre dem, et Aarhundrede siden
kan reduceres til en komisk Karikatur, til den italienske
Maskekomedies »Capilan Spavento«, Ætling af miles gloriosus, Fader til
Jakob von Thybo og Didrik Menschenskræk.
Hans Tale er høj, larmende som en Trompet, hans
Bevægelser større end andre Menneskers, hans Lidenskaber
aabenbare sig i mere ugenert Brutalitet end Kongens og Hofmændenes;
han kommer fra et forholdsvis barbarisk Land, den Kondottiere,
der stadig har Blikket fæstet paa det mørke, katolske Spanien,
som paa den Magt, der skal bringe ham til Magten og ende
Kampen in majorem Dei gloriam. En Duft af Kirkelatin følger
med ham, blandet med Lugten af smeddet Metal. Han klemmer
sin Staalhandske om sin Hustrus hvide Arm som om sit
Kaarde-greb; hans Hjærte er koldt og haardt som hans Kyrads. Han
vilde ikke faa Anfald af Anger efter ti Bartholomæusnætter, han
vilde knælende takke den Gud, for hvem Røgen af Kætterblod er
en sød Duft i Næsen.
Atter og atter erfarer man, naar man har set en af dette
Lands betydelige Skuespillere, hvor disse Mænd er intelligente,
hvor de studerer deres Lands Literatur, dets Historie, dets
Malerkunst Det er klart, at baade Worms og Fébvre kender fransk
Historiemaleri til Bunds. Endelig Mounet-Sully. Greven af
Saint-Mégrin, Hertuginden af Guises lykkelig-ulykkelige Elsker, ligner i
Forfatterens Behandling ikke stort et Menneske, men ligner meget
sin Tids ideale Teaterfigurer. Han er lige saa ædel og
uegennyttig som Victor Hugos Hernani, som hans Gennaro i »Lucrezia
Borgia«, eller som hans Didier i »Marion Delorme«, lige saa rask
til at drage Kaarde for at skaffe Æren og Dyden Hævn over
Skændselen og Lasten som disse gæve Riddersmænd. Men Dumas
har ikke ævnet at lægge en saa rig Lyrik i Munden paa sin
Lysets Engel, en Lyrik, som ellers Mounet-Sully er Mand for at
give Flugt og Fart i sin mesterlige Versdiktion, med sit herlige
Organ, hvis Klang desværre synes at svækkes af en stadig Hæshed
i det sidste Aarstid.
Mounet-Sully individualiserer da sin Helt og maler ham
som en Figur, der passer ind i det Billede, hvori Worms og
Fébvre danner Hovedskikkelserne. Han klæder sig som Kongens
andre »Mignons«, men viser straks, at han er af en anden Art;
naar Saint-Mégrin kæmper for Kongens Sag, er det dels af loyal
Vasal-troskab, dels af Had til sin Elskedes Tyran, Henrik af Guise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
