Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: Skolekritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Opgave at lægge Grundvolden for sine Elevers
Samfundsdannelse, at give dem den gode Vilje og det aabne Øje for, hvad
der er godt, smukt og menneskeværdigt, at udvikle og vænne
dem til at søge Sandheden og til at kunne forstaa andre. Og i
det den øver dem i at tænke sundt og rigtig — i det den skærper
deres sunde Sans, skal den lede dem ind paa Selvudvikling og
Selvopdragelse og derved fremme deres Ævne til aandlig og
praktisk Selvhjælp — m. a. O.: den skal samtidig undervise, modne
og opdrage. Kortest kan dens Opgave udtrykkes i de Ord, at
den skal stræbe at gøre sine Elever dygtige og gode.
Og Skolen har en særlig stærk Forpligtelse til at løse
denne store Opgave, ti den stiller sig frem som den, der har
Ævnen til at lede Barnet frem, og dette bliver af saa meget større
Betydning, som et sørgelig stort Antal Forældre leve i den
Vildfarelse, at Ævnen til at opdrage kommer af sig selv med
Forældreværdigheden. Hos dem kan Skolen ikke vente Hjælp, som den
er tjænt med.
Løser Skolen nu denne Opgave?
Af dens Frugter skal vi kende den! Og enhver, der har
Lejlighed til at følge Disciplene et Stykke ud i Livet, véd, hvor
svage de Spor ere, Børneundervisningen efterlader sig. Der er
paa Jordkloden ikke saa flygtigt et Stof som den moderne Skoles
Kundskaber — de forsvinde med utrolig Hurtighed og efterlade
sig intet eller saa godt som intet Spor. Og saa er der en gabende
Kløft mellem Skole og Liv; dette er for Disciplene som en vildt
fremmed Verden. De skulde møde i det med stærk og god Vilje
til at lære, med Iver for at gøre deres Pligt, med Ungdommenä
hele ideale Haab om at naa langt frem — de møde som
ubehjælpsomme Stakler, uden Vilje, uden Ærgerrighed, uden sund
Sans overfor praktiske Forhold, uden Ævne til Selvhjælp og
med en sygelig Angest for Anstrængelse.
At Talen her er om Gennemsnittet, ikke om de enkelte
særlig dygtige Naturer, behøver næppe at nævnes. Men at der
med denne Begrænsning ikke er Spor af Overdrivelse i det sagte,
vil bl. a. fremgaa af Udtalelser — de ere fremførte offentlig og
refererede i Blade og Tidsskrifter — fra Mænd, der staa i Spidsen
for eller ere knyttede til store Institutioner, hvor mange unge
Mennesker ere i Virksomhed, og alle disse Udtalelser samles i, at
det unge Folk gennemgaaende er slapt, uudviklet, energiløst, uden
Ævne eller i alt Fald uden Vilje til at lære. Det hævdes, at al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
