Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: Skolekritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Id og Tragten gaar ud paa at opnaa en lille Stilling med
lidet og let Arbejde, uden Ansvar, men med fast Løn. Trang til
Udvikling, Higen efter at komme frem kende de ikke, de ere
magelige og døsige. Men det er ikke at leve — det er at vegetere.
Der er for Tiden — ved Siden af mange private
Manuduktionsanstalter — 13 lærde Skoler alene i København, og der
dimitteres 400 Studenter om Aaret til Universitetet. Til Besættelse
af Embeder, til Sagfører og Lægestillinger vil sagtens 100 Studenter
om Aaret være mere end nok. Overskuddet bliver saaledes 300.
Hvis dette store Antal var Vidnesbyrd om stærk aandlig Tørst og
Trang til Udvikling eller om en Vilje hos Forældrene til at give
deres Børn den videst gaaende Undervisning, det nu en Gang er
muligt at faa i vore Skoler, da var Forholdet saare glædeligt.
Men det er ikke saaledes. København er et Stykke af en
Storstad og desuden Residens- og Universitetsstad. Dette er stærkere
bestemmende, end man ved første Øjekast skulde tro. Ligesom
de unge Folks Hu i en Militærstats Hovedstad staar til
Lieutenants-Epauletterne, saaledes staar den her til Studenterhuen. Det
akademiske Borgerbrev er et Slags aandligt Adelspatent.
Latinskoledrengen drømmer sine lyrisk-fantastiske Drømme om Aandens
Frigørelse sammen med Legemets fra Skolebænken; han drømmer
om, at naar han først er bleven Student, saa har han naaet
nogenlunde det højeste, man kan naa her i Livet, og saa glider
man ganske magelig og behagelig over i de mest indflydelsesrige
Stillinger, han er blevet »en gefærlig Fyr«, Herre i Aandernes
Rige, Pallas Athenes Søn, han synes, han har en Pligt til at være
Aandsaristokrat, og han mener, det er hans Ret at blive betragtet
som en Allerhelvedeskarl. At Universitetet i de fleste Tilfælde
bereder ham en Skuffelse — at det med sit Skoleinventar, sine
Diktatforelæsninger, Manduktører og sin Læren Lektier minder
mere om Skolen, end det er helt foreneligt med en
Aandsaristokrats Værdighed, det hindrer ikke næste Aargangs Russer i at
møde med de samme gyldengolde Drømme.
Men hænder det — hvad det jo gør — at den unge
Student ikke gaar Universitetsvejen, men med sit Adelsbrev i Lommen
træder ind i en praktisk Livsstilling, saa er han i den fremmede
Verden, saa maa han gøre bitre Erfaringer om, at det er
nødvendigt, han begynder helt for fra med at lære, og det efter ganske
andre Regler og Love end dem, han hidtil har kendt og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
