Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: Skolekritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolekrilik.
407
fra Oplag til Oplag, have hævdet sig en Ret til’ at faa Tabu
over sig. Det er vort Modersmaal, dette forunderlige, levende
Væsen, gennem hvilket vor Udvikling gaar, og som skulde være
Genstand for vor Kærlighed og Ærbødighed — det er det, man i
Skolebøgerne har Lov at behandle med ufin eller ukyndig Haand.
Ikke skulde del være urimeligt at antage, at denne
Skolebogs-manér skyldes en aandløs Efterligning af aandløse videnskabelige
Skrifter. Mere end én Videnskabsmand har vundet Navn for
Lærdom ved at skrive en Bog, ingen kunde forstaa. Men
Sandheden er nok den, at enhver Tanke, der er tænkt færdig, ogsaa
kan udtrykkes i fattelig Form; herefter viser da den knudrede
Form hen paa knudret Tænkning. Og naar saa Eleven ved
Eksamen arbe mirbe marber sin Lektie op med Bogens Ord, saa
duperer han Tilhørerne, tit nok Læreren med, fordi denne lægger
sin Forstaaelse i Ordene uden at undersøge, om den ogsaa er
Barnets. — Er det ikke ornamentalt?
Og hvorledes vil det vel være muligt i en Skole, der virker
efter Propningsprincipet, at holde Disciplinen oppe i de stærkt
overfyldte Klasser uden en betydelig ydre Tvang. Dette i
Forbindelse med Umuligheden af gennem Hukommelsesundervisning
at forædle Sindene giver som Resultat Raahed.
Lad os se lidt paa Skolens Samfundsmoral.
Efter denne er den flittige og paapasselige Dreng den gode
Dreng, der faar sin Belønning: Ros og smukke Karakterer. Og
for Skolen er den dovne og uefterrettelige en slem Dreng, der
faar sin Straf: daarlige Karakterer og mange Skænd og mange
Prygl. Men neden under denne Skolens Moral udvikler sig en
anden mellem Drengene, der er Skolens stik modsat. Efter Skolens
Moral maa en Dreng ikke være uærbødig eller næsvis mod sin
Lærer — efter Drengenes er det netop en rask Fyr, der kan finde
paa rigtige Løjer. Hvad der kan præsteres paa dette Omraade,
erindrer sagtens enhver fra sit eget Skoleliv. Det er en ligefrem
barbarisk Grusomhed og Hjærteløshed, der kan komme frem blandt
Skoledrenge, og Jorden herbergerer ikke mere forpint Skabning
end en Lærer, der ikke kan »sætte sig i Respekt«. Efter Skolens
Moral er det strafbar Handling at »snyde«, efter Drengenes er
det fair. Og saaledes i det uendelige. Drengene have ikke Skolens
Moral skreven i deres Hjærter, og Skolen hævder sin Moral aldeles
drakonisk med Stokken. Der er mere end én Skole i København
(Latin- og Almueskoler taler jeg ikke om; de have Særstillinger),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
