Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: Skolekritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Skolekrilik.
hvor Spanskrøret i Timerne har sin Plads paa Katedret, naar det
ikke netop er i Funktion, mens det i Frikvartererne truende
vipper i den inspektionshavende Lærers Haand. Men Propning og
Prygl er netop Virkeliggørelsen af de fleste Forældres Ideer
om Undervisning og Opdragelse. Derfor er der Trivsel i den
Slags Skoler.
Men al den megen Straf er ødelæggende for Barnets Moral.
Der er en iøjnefaldende Lighed mellem den intellektuelle
Opdragelse, der hviler paa Ornamenterings- og Propningssysteinet,
og den moralske, der støtter sig paa Prygl. Under Propningen
kvæles Tanke- og Erkendelseslivet, under Behandlingen med Prygl
kvæles den moralske Sans. Det kommer hurtig dertil, at Barnet
ikke skræmmes af selve Overtrædélsen, men kun af Frygten for
Opdagelse, fordi denne fører Straf med sig. Men naar en
Usandhed ikke bliver opdaget, saa er den intet, og et Snyderi, der
lykkes, avler endog Tilfredsstillelse. Dette er Demoralisation, og
for den bærer Skolen Ansvaret. Dette og mere har jeg sagt i
pædagogisk Forening. Ingen modsagde mig. Skulde nogen tvivle
om, at jeg har Ret, saa lad ham spørge Drengene selv.
Der har været ført mange lærde Stridigheder om, hvorvidt
Børnene fødes gode eller onde. Størst Tilslutning har den første
Antagelse fundet. Man taler jo saadan i al Almindelighed om
»de uskyldige Børn», om man end i en Smule Modsætning hertil
undskylder Ting, der i sig selv kunde være temmelig graverende,
ved at minde om, at Synderen jo kun er et Barn, »der ikke har
bedre Forstand«. Denne Meningsløshed rummer alligevel
Sandheden. Sagen er, at Børn virkelig er uskyldige, hvad Erkendelse
angaar. At derimod deres Drifter og Instinkter ikke ere af
helt uskyldig Art, derom kan man bl. a. overbevise sig ved at
iagttage den raffinerede Grusomhed, hvormed de ofte pine deres
mindre Søskende. Man er jo nu saa temmelig enig om, at ethvert
civiliseret Menneske i sine første Aar gennemløber de samme Trin
af Karakterudvikling, som den barbariske Race sad inde med,
fra hvilken han nedstammer. For saa vidt ere Barnets
Forestillinger, Følelser og Drifter hverken gode eller onde, eller baade
det ene og det andet. De ere en Slags aandlige Naturkræfter,
der lade sig benytte baade i det godes og ondes Tjæneste, alt
eftersom det Princip, der styrer dem, peger i den ene eller anden
Retning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
