- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
414

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Figurmaler Karl Madsen: Nogle Udstillingsindtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

414

Nogle Udstillings indtryk. 414

Paa denne Udstilling er C. Holsøe en af de faa
fremtrædende Repræsentanter for den unge Slægt. Haus Interiørbillede
har nydt den Ære at blive overladt til den kgl. Malerisamling af
»Kunstforeningen«. Maalt med Udstillingens Maal, er det et godt,
et smukt, et udmærket Billede, og med hvad Maal man end vil
maale det, bliver det altid et overordentlig rosværdigt Maleri, mange
Samvittigheder maa føie sig betyngede overfor den utrættede Omhu
i Gennemarbejdelsen, det viser. Der er Enkeltheder, der er
beundringsværdigt nydeligt behandlede, ja, alt er paa en Maade nydeligt
behandlet, det er utvivlsomt et modnere Arbejde end noget af dem
Holsøe tidligere har udstillet. Netop derfor drager man et stille
Suk, idet man tænker: »Das also war des Pudels Kern!«. Det er
et Mønsterbillede i Henseende til Gennemførelsen, det er intet mere
og bedre. Der var dog i Holsøes ældre Billeder en vis Stemning,
et Gran af Poesi, en kærlig Forstaaelse af den hjemlige Hygge i
Stuens halvmørke Kroge, det nye Billede synes malt af en Haand,
der maler hvad som helst med lige megen Grundighed og lige megen
Glæde. Dermed være det ikke sagt, at alt i Billedet er lige godt
Det mindst gode er selve den unge Pige, hvis Elfenbenshoveds
Profil tegner sig knivsskarpt mod Baggrunden, og hvis blodløse
Pergamentshænder gør et helt uhyggeligt Indtryk. Stuen og Klaveret
bag hendes Ryg staar derimod smukt og fyldigt i Farve, Planterne
ved Vinduet er rafineret sirligt smukt behandlede, deres graatonede
Grønne har dog næppe en absolut Sandhed i Farveværdierne.
Holsøe har en farlig Kærlighed for det delikate, den lader hist og
her Stofkarakteren forsvinde under et ubehageligt slimet Overtræk.
— At Gulvtæppet er kommet til at ligge i en Plan, der egner sig
bedre for Flueben end for Menneskefødder, regner jeg for en af
de mindst vægtige Anker, der kan fremføres mod Billedet. —

Dette er maaske en lovlig kølig Anerkendelse af den Alvor,
den Energi, den Dygtighed og den fine kunstneriske Intelligens,
der ubestrideligt er Billedets højst priselige Egenskaber. Men alle
disse Dyder strækker ikke til for at skabe Kunst, der kan mætte
vor Sjæls Begær, der kan varme og glæde vort Hjærte. Bag
Kunstværket ønsker vi at skimte en Kunstner, og ikke alene en
Mand med et fintudviklet Øje og en behændig Haand, men en
Person med Nerver, Blod og Sjæl, et Temperament, der meddeler
sig til os og virkeligt har noget at sige os.

Men Holsøe er dog i enhver Henseende en ren Engel mod
de fleste andre unge Kunstnere, hvis Billeder ganske mangler det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free