- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
420

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Figurmaler Karl Madsen: Nogle Udstillingsindtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nogle Udstillings indtryk. 420

billeder er dette altfor ofte Tilfældet. Det bedste af Helsteds
Arbejder i Aar er det lille Billede af den stakkels Dreng, som har
saa stor Møje med at faa sine Lektier lært paa den velsignede,
varme Sommerdag. Det er morsomt og aandfuldt fortalt, men
heller ingenlunde tilfredsstillende som Maleri.

Irminger har baade sin Sjæl og Aarets Arbejde délt
mellem to Arter af Genremaleri. Om Vinteren konstruerer han i
en lidt Helstedsk Stil Billeder i sit Atelier, deres sindrigt udtænkte
Indhold fordrer ofte en Del Skarpsindighed for at fattes, og
ligesom i Helsteds Billeder er den Underholdning, de giver Tankerne,
* større end den Lyst, de giver Øjnene. Jeg foretrækker langt
Irminger om Sommeren. Saa gør han ude ved Kysthospitalet paa
Refsnæs Opdagelser og Iagttagelser, som han udnytter i Billeder,
der i Henseende til Friskhed og andre Fortrin i det rent maleriske
staar højt over hans Hjærnes Vinterfrugter. I Aar udstiller han
et Interiørbillede fra Børnehospitalet, det er ikke helt igennem
fuldkomment i Farve, men det er dog et smukt og et godt, et
rigtig godt Billede, der er enkelte Figurer, som Lægen og flere af
Smaa pigerne, der er fuldendt fortrinlige. Ligesom
Hospitals-billedet i Fjor vil det vinde Irminger mange Hjærter. — Det er
sikkert faa Hjærter, der vindes af Kornerups »Dødsstemning«,
et godt gjort, men inderligt frastødende Billede, der bliver endnu
mere frastødende ved den Købernes Ledestjæme, der i Katalogen
er fæstet ved Billedets Titel. — Ret overraskende er det, at
Landskabsmalerne hævner sig over Figurmalernes Landskaber ved at
trænge ind paa deres Territorium. Zacho, — hvis store
Vinterbillede i øvrigt hører til Kunstnerens allerbedste Produktion, —
viste sig paa en Udstilling i »Kuntforeningen« i Vinter som en
ikke ueffen Portrætmaler, et Studiehoved i Profil var endog
særdeles smukt. Viggo Pedersen havde allerede paa den store
Udstilling i Fjor et stemningsfuldt Solskinsinteriør, Udstillingen i
Aar har to Smaabilleder af ham i samme Art og Aand, ikke helt
fine og rigtige i Farvegivningen, men bedaarende elskværdige.
Ogsaa Bredsdorff har malet et Par gode Interiører, det er helt
forbavsende godt lykkedes ham at fange Solstraalernes Virkning i
Dagligstuen. — Karl Jensens fortræffelige Interiør fra
Rosenborg fortjæner ikke at forbigaas, vore Arkitekturmalere, der med
et skaansomt Udtryk ikke er ganske saa gode som de burde
være, og vistnok havde bedre af at eje lidt mindre rap Haand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free