Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen.
429
hævet over enhver Tvivl, at Lomsen aldrig har følt Sympati for
et Junkervælde, er det paa den anden Side forstaaeligt, at den
letbevægelige unge Mand til en Tid kunde lade sig vildlede af
Dahlmanns klangfulde Fraser om forfatningsmæssig Frihed og
tysk Enhed, imponere af denne »liberale« Stormand, hvem
Frankfurterparlamentets Venstre har betegnet som »en
Antikvitets-kræmmer, en Syvsover, der ikke havde lukket Øjnene op siden
det tysk-romerske Riges Fald«, og der af Ruge henregnedes til
den »lærde Reaktion«1).
Det har derfor en vis Berettigelse, naar Franz Hegewisch
kalder Lornsen »et Kieler Produkt af de Sædekorn, som »Kieler
Blåtter« har udstrøt«*)’.
I Jena blev den frihedskære Friser stærkt greben af de
national-liberale Tidsstrømninger, der i »Restaurationstidens« første
Aar beherskede den tyske Studenterungdom, af denne
Aandsretning, hvis svage Liberalisme snart kvaltes af den om sig gribende
Nationalisme. Han var et virksomt Medlem af det jenensiske
»Burschenschaft«, nævnes i 1818 blandt Samfundets Forstandere
og sluttede sig uforbeholdent til dets Formaal: »At føre Ideen
om det tyske Folks Enhed og Frihed ud i Livet.« Den
kæmpestærke, livsglade Student, hos hvem Nationalismen aldrig
fik Bugt med Frisindet, rev sig snart løs fra den sygelige
Mysticisme, der karakteriserede de kristelig-germaniske
Studenterforeninger. Han tilhørte det saakaldte »flotte Burschenthum«, som
i det hele nærede friere, mindre bornerte Anskuelser end
»Gammel-tyskerne«.
Om hans Ydre og Væsen paa dette Tidspunkt haves følgende
Skildring, meddelt af en Dame:
»Han var den Gang en højst paafaldende Fremtoning,
herkulisk af Dimensioner, hensynsløs i Manerer. Paa hans lange,
blonde Lokker tronede en lille bitte Hue. En kort Snorefrakke
bedækkede højst en Tredjedel af hans lange Skikkelse; for øvrigt
bar han snævertsluttende Benklæder af hvidt Kaschmir og smaa
N. Falck: „Das Herzogthum Schleswig in seinera gegenwärtigen
Verhältniss zu dem Königreich Dännemark und zu dem Herzogthum
Holstein. Eine historische und staatsrechtliche Erörterung*. Kiel. 1816.
Talrige Afhandlinger i „Kieler-Biatter" m. m. —
’) A. Ruge: „Sämmtliche Werke«. II. S. 102, jfr. IV. S. 53.
’) Jfr. A. Springer: ,F. C. Dahlmann". I. Leipzig. 1870.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
