- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
433

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uwe Jens Lornsen.

433

udskille sig, stræber de løsere Statsforbunds Dele efter større
Fasthed1).

Danmark faar raadgivende Provinsialstænder, men de danske
liberale havde ingen som helst Andel deri. Medens den europæiske
Liberalisme gennem Ord og Handling, i Skrifter, fra Talerstolen
og paa Barrikaderne, virkede for politiske Reformer, gemte det
liberale København sin Begejstring indenfor fire Vægge. Og det
»revolutionære* Københavns Bidrag indskrænkede sig til nogle
ituslagne Ruder hos jødiske handlende i Krystalgade og
Læderstræde, Østergade og Kompagnistræde*).

Den delvise Sympati, hvormed selv konservative Folk, som
f. Eks. J. P. Mynster, fulgte Omvæltningen i det fjærne Frankrig,
den svandt efterhaanden, som Bevægelsen nærmede sig Landets
Grænser. Med frygtblandet Forbavselse saa Regeringen, hvorledes
revolutionære Ideer bredte sig Dag for Dag, men Frederik VI
holdt fremdeles fast ved den Enevoldsmagt, han elskede saa højt,
og der var ingen Udsigt til, at han skulde lade sig paavirke af
en Folkestemning.

Der var slet ingen Folkestemning, hverken i København
eller i Hertugdømmerne, og det syntes, som ingen vilde gøre
Forsøg paa at rejse en saadan. Havde Julirevolutionen end vundet
Anklang i liberale Privatkredse, der var dog ingen af disse Mænd
— vel med Undtagelse af Tscherning») —, som paa dette
Tidspunkt (forinden Hs. Majestæt havde talt) dristede sig til at
fremkomme med en offentlig Udtalelse om Folkets Krav paa en
Forfatning.

Et Fjærdingaar var alt spildt, med stærke Skridt nærmede
sig den tyske Reaktion; og den Uro*), som Tumulterne i Tyskland
havde voldt Regeringen, var næsten forvunden. Det gunstige
Øjeblik vilde være gaaet tabt, og i en Aarrække — rimeligvis
indtil Frederik VI’s Død — vilde den bestaaende Tilstand være
fortsat, hvis der ikke fandtes en Mand, der besad Ævne og Vilje
til at sige det løsende Ord. Det var beklageligt, maaske
skæbnesvangert for den danske Nationalitets Integritet, at denne Opgave

’) Gervinus: .Geschichte des neunzehnten Jahrhunderts".
») „Dagen". Aarg. 1830. Nr. 222.
’) A. F. Tscherning: .Efterladte Papirer". I. S. 28.

*) Jfr. Droysen og Samwer: „Die Herzogthiimer Schleswig-Holstein und
das Königreich Dänemark". Hamburg. 1850. S. 79 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free