Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen.
439
Hans Slesvigholstenisme bryder ganske vist overtvert med
slesvigsk Historie, med slesvigsk Statsret, men den gør det under
Paaberaabelse af et almengyldigt Princip, Nationalitetsprincipet.
Atter og atter gentages det, at Slesvigholsten er et tysk Land, at
Befolkningen er tysk. Men det var nu ikke saa, ti i 1830 var
»ver Halvdelen af det slesvigske Folk dansktalende.
Og Spørgsmaalet bliver derfor: Kan Lornsen have været uvidende
om det sande Forhold?
Det synes lidet rimeligt, men der er dog adskilligt, der kan
tjæne til nærmere Forklaring af disse Udtalelser, som staar i en
saa skærende Modstrid med den Aabenhed og det Frisind, der
for øvrigt karakteriserer Lornsens Færd:
Personlig var han ukendt med den nordslesvigske
Befolkning; de enkelte Nordslesvigere, han traf sammen med, var, som
saa mange af de dannede Slesvigere, blevne fortyskede ved
hamborgske Handelsforbindelser eller kielske Professorer. Overhovedet
maa man gøre sig det klart, at Nationalitetsspørgsmaalet i
Aarhundredets første Aartier stod yderst uklart for de fleste
Nordslesvigere. Naar disse den Gang paa en Maade følte sig mere
knyttede til Holsten end til Kongeriget, var det en simpel Følge
af, at Slesvig — takket være den Oldenborgske Kongestamme
— ligesom var kastet i Armene paa Holsten. Administrativt og
økonomisk behandledes Hertugdømmerne som fremmede Lande:
Regeringens, den højere Dannelses og til Dels Kirkens Sprog var
tysk; Kongeaaen var Toldgrænse. Hertil kom, at Slesvigerne
mente — og det ikke uden Grund — at deres hjemlige Love og
Sædvaner var friere, mindre trykkende end Kongelovens.
Kort sagt, naar man i Kongeriget kaldte Slesvig for
Dansk-Holsten1), og naar Grundtvig*) stærkt formodede, at
»Slesvigerne vilde føie sig Kongen mest forbundne, naar han vilde
forbinde dem med Holsten«, da er det forklarligt, om end ikke
undskyldeligt, at Friseren, beruset af tysk Nationalismes Hovmod
og i akademisk Overseen af Landalmuen, uden videre annekterede
hele Slesvig, skøndt han i Kraft af den Ide, hvis Forkæmper han
mente sig at være, burde have ladet sig nøje med Sydslesvig og
en Del af Mel lem siesvig.
’) Jfr. Chr. Paulsen: „Ueber Volksthümlichkeil und Slaatsrecht des
Herzoglhums Schleswig». Kiel. 1832.
’) Grundtvig: .Politiske Betragtninger*. Kbhvn. 1831.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
