Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
143
Fra den romerske Oldtids usikre Grund begav Meiningerne sig til Tyskland
paa Trediveaarskrigen Tid, og her, paa deres eget Hjemlands Jordbund, var
intet omtvisteligt. Kellerter og Huggerter, Lanser og Pansre, Stole og Borde,
Krus og Kander, og alt andet, der vistes her, var den nøjagtigste Kopi efter
endnu bevarede Eksemplarer fra den Tid. Og saa man sig om i Værelserne,
straks kom man i Stemning ved Gobelinerne, Tapeter, (om end maaske nok
Farverne i disse, naar de sammenlignedes med de optrædende Personers
Klædedragt, syntes for blege,) de malede Vinduer, der altid oplystes udefra, de
hvælvede Sale, de høje Paneler; intet var fladt og tomt, alt syntes muret op.
Meiningerne naaede vistnok ingensteds nærmere til deres tilstræbte Maal end
i Piccolomini og Wallensteins Død, Skade kun, at Spillet intet andet
Steds, naar Gengangere undtages, var saa tarveligt. Naar man har paastaaet,
at et Udstyr som Mejningernes absolut er en Afart, da det vil borttage Interessen
fra Spillet, har Meiningerne i disse to Skuespil leveret det indirekte Modbevis,
at et aldrig saa fuldendt og korrekt Udstyr kan bringe Spillets Slethed i
Forglemmelse; derimod har ingen endnu leveret det direkte Bevis for den nævnte
Paastand.
Elter Tyskland i Trediveaarskrigen gik Hejsen til Frankrig i Begyndelsen
af det 15de Aarhundrede, fra de tyske Borges dystre Alvor til det franske
Hofs letfærdige Glimmer, men havde man med Velbehag fæstet Øjet paa de
svære Egetræsdøre i de tyske Borge, kunde man ikke helt frigøre sig for en
lille Mistanke til den usvigelige Paalidelighed af de fremstillede Interiører fra
den franske Middelalders Kongeborge, naar man opdagede, at Dørene her var
kun almindelige Teaterdøre; men Enkeltheder, som Kaminen og Kronen i første
Akt, var der atter her nok af til høj Beundring____
Om en Sammenligning med vore egne Teatres Dekorationer kan der
fornuftigvis ikke være Tale; tag f. Eks. det kgl. Teaters Dekorationer til
Oehlenschlägers Dronning Margareta: de er stykket sammen fra Broder
Hus, Tordenvejr og mange andre Stykker, og med Dragterne staar det ikke
bedre til: en Del af dem kendes fra Drot og Marsk, Den forvandlede
Konge o. s. v.: altsaa det Udstyr, i hvilket det kgl. Teater fandt det passende at
fremstille vor Nations patetiske Hoveddigter, var tidligere benyttet istykker, der
foregik i helt andre Aarhundreder og Lande. Slig Usømmelighed vilde Meiningerne
at dømme efter de Prøver, de har vist her, og hvor ingen Dekoration
sammenstykkes af flere, ja næppe samme Dekoration brugtes to Steder, ikke tillade sig,
og vort kongelige Hovedstads Teater har i saa Henseende meget at lære af
det hertugelige Provinsstads Teater. Dog saa længe Publikum fylder Huset til
Forestillinger som Dronning Margareta, — og det gjorde det netop samtidigt
med, at Meiningerne fremførte deres underfulde Udstyr, — saa længe er der
intet at stille op: fra Publikum maa Forlangendet om respektfuld Behandling
af vore nationale Digterværker stige, siden vort kgl. Teaters Ledere synes ganske
at have glemt denne deres Pligt.
Foruden paa den døde Iscenesættelse har Meiningerne lagt Vægt paa
den levende Iscenesættelse, paa Levendegørelsen af den ellers ganske døsige
Statistmasse, og dette er ogsaa lykkedes dem svært godt: altid bølgede
Folkemasserne af pulserende Liv, dog frister enkelte Punkter til et Par Indsigelser.
Aabnes en Akt, en Scene med en Sammenstimlen af det menige Folk,
snakkes, skriges, synges der en liden Stund saa larmende, at det ikke er muligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
