Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterindtryk.
Paris, Mag 1889.
I næstforrige Teaterbrev til »Tilskueren« skrev jeg om
Opførelsen af Beaumarchais’s »Barberen i Sevilla« paa Théåtre
français. Først i April saa jeg dens Fortsættelse i det adskillig
betydeligere Stykke »Figaros Bryllup«.
Coquelin den Yngre spiller ogsaa Figaro i dette Stykke,
roen han magter ikke saa godt Kammertjænerens finere
Intrigespil og spidsere Vid i Repliken som Barberens overgivne Lazzi
og mere farceagtige Skikkelse. Stort kønnere, end han er, kan
Skuespilleren vel ikke gøre sig, og det er ganske interessant at
se, hvor lidt de sceniske Kunstnere her i Paris gør for at male
sig kønne. Men han burde kunne lægge sig et lidt finere Væsen
til. Da jeg for 25 Aar siden saa Got i Rollen, gnistrede han af
Intelligens og aandelig Overlegenhed. At Beaumarchais har
opfattet Figaro som en genial Personlighed, der ved en tragisk
Skæbne og Samfundsuretfærdigheden er bleven reduceret til
Industriridder og Intrigant i det smaa, ses jo mere end tydelig
nok af den berømte lange Monolog i Begyndelsen af femte Akt.
At der slaar et varmt Hjærte i denne Galgenfugls Bryst har
Beaumarchais villet betone stærkt i Scenen, hvor Figaro opdager,
at Marceline er hans Moder, men er ved at forvanske Karakteren
ved et altfor stærkt sentimentalt Farvelag; Sagen forklares
naturligvis derved, at Beaumarchais gennem Figaro har givet et Stykke
af sig selv, og Forfatteren har altid, naar han har villet digte
Alvor eller sige et alvorligt Ord for egen Regning, været
sentimental i sit Udtryk. Coquelin cadet hjælper én ikke til at
tro paa den Side af Figaro i Monologen, mærkelig nok gaar det
langt bedre i Scenen med Marceline. Den Maade han spiller den
paa, beviser, hvor godt han kender sine egne Fremstillingsmidler,
Tilskueren. 1889. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
