- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
451

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teateriiidtryk.

451

mindste har de saare vanskeligt ved at bore sig igennem. Han
forstaar først de Grovheder, der siges ham, ti Minuter efter at de
er udtalte; da først beklager han sig over, at Folk er saa uhøflige.
Han udstødte nogle uforlignelige tunge Suk; man følte, hvor
Bridoison besværedes af sit Embedes og sin Maves Byrde, af den
svære Opgave altid at maatte passe paa Fo.. rmen og sin egen
Værdighed. Al den Komik, der saa hyppig klæber ved officielle
Personer, fik Thiron trængt sammen i denne lille, tykke, i Grunden
godmodige, hestedumme Øvrighedsperson, es Type, der trods sit
umiskendelige Tidspræg, dog gaar igen i vore Tider, om end
Fo.. rmen er noget anderledes.

Doktor Bartholos Fremstiller Garraud kunde nok have
veret morsommere. Ikke en Gang i den kostelige Scene, hvor
han plæderer i Retten, og undersøger, om der i Gældsbeviset staar
et, oü eller ou, fik han rigtig Folk til at le. Der var Sikkerhed
og Soliditet over hans Spil. Hans Indtræden med Marceline i
første Akt var god; Doktorens gnavne Malice og paafølgende
Glæde over Udsigten til at blive sin gamle Elskerinde kvit, dernæst
hans Arrigskab, da han hører, at det er Figaro, Marceline har
udset til hans Afløser, den Kæltring, der i sin Tid listede Rosine
fra ham trods alle hans Forsigtighedsregler, vendte op og ned
paa hele hans Hus, satte Plaster over Øjet paa hans Mulæsel,
snød ham for Penge o. s. v. — Alt dette er korrekt gengivet, men
det mangler Lunets Glans. Noget lignende gnider — og endda
i højere Grad — om Madame Fayolles Marceline. Hun er bedst,
da den gamle arrige Duefla bliver en ømt elskende og forstandig
raadende Moder. Marceline er nu nok saa interessant i sin
Arrigheds- som i sin Sentimentalitetsperiode, men Madame Fayolle er
ogsaa der underlig klynkende. 1 den uforlignelige Skændescene
med Suzanne, hvor de to Rivalinder, den unge og den gamle, er
ved at komme op at slaas som to arrige Katte og rive Øjnene
ud paa hinanden, hvor Fingrene krummes til Greb, og hvor
Madame Barretta er paa Højde med Rollen, er Madame Fayolle
det ikke. Hun ser egenlig for køn, rar og ung ud, det er maaske
Fejlen. Det er derimod Mademoiselle Mullers Force som den lille
Gartnerdatter Fanchette, Chérubins villige Elskerinde. En værre
durkdreven, en mere bedaarende Fjortenaarstøs méd al ønskelig
landlig Viden og Erfaring i forskellige Praktika, Uvidenhed og
Naivetet overfor selskabelige Former og konventionel Moral, skal
man ikke let kunne tænke dig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free