- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
463

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. Med en Indledning af B. A. Duurloo. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Breve fra Trolddoms Forfatter.

47 r,

Hin Tids Sæder og Skikke, dens Talevis og Tankegang er klart
og poesifuldt fremstillet gennem de helstøbte Personligheder.
Sproget er overalt holdt i gammel Stil, men falder dog let og
naturligt. Jacobsen har i Trolddom praktisk protesteret mod den
forsonende Slutning af Tragedien. Han fandt, at den kun altfor
oife blot var en Indrømmelse til Publikums Smag. Dog har han
ogsaa selv — mulig under Paavirkning af Henrik Hertz — gjort
en lille Indrømmelse i hin Retning. Af Manuskriptet til Trolddom
ses, at Skuespillet oprindelig endte med Byfogedens Ord: »Før
hende (Karine) bort, med Moderen — til Baalet!.« Hertil har
Jacobsen med Blyant i Manuskriptet føjet de fire sidste Repliker,
hvori de eneste forsonende Momenter findes. Ved sine historiske
Forskninger var Jacobsen trængt ind i hele hin Tid, men
Studierne havde han ikke foretaget med Henblik paa i Dramaets
Form at fremstille, hvad han havde set. Da Jacobsen med
Arbejde og Flid havde naaet at leve sig ind i det 16de Aarhundredes
Aand og Tankegang, sprang Trolddom som fuldmoden Frugt af
hans Pande. Hans dybe historiske Forstaaen, hans fine poetiske
Aand og store Sandhedskærlighed har her udkrystalliseret et
Arbejde af første Rang i dansk Literatur. Jacobsen viser bestemt
i dette Arbejde, at han var paavirket — ikke som sine berømte
samtidige i dansk Literatur af tysk Romantik, men af den
begyndende franske Virkelighedsdigtning, hvis betydeligste Aand,
Balzac, beundredes af Trolddoms Digter!

Skuespillet, der var anonymt, opførtes i 1847 fem Gange
paa det kgl. Teater og vakte en ret livlig Diskussion i Blade og
Pjecer, hvorunder det værdsattes højst forskelligt. Det
teaterbesøgende Publikum gav det en yderlig slet Modtagelse;
Gongongen maatte standse Pibningen. Jacobsen havde overværet
første Opførelse og skyndte sig efter Forestillingen ud; Censor
Rejersen, som tilfældig var i Nærheden, hjalp ham Overfrakken
paa, men Jacobsen, der var stærkt berørt af Publikums brutale
Fremfærd mod hans Stykke, ståk ham i Distraktion en Firskilling
i Haanden og ilede hurtig hjem. Vist den eneste Gang, den
frygtede Rejersen er bleven saa fint behandlet!

Jacobsen havde udviklet æstetisk Smag og var en stræng
og kritisk Bedømmer af sin Samtids Literatur. Han skriver om
Ingemanns »Valdemar Sejr«, at »der er ikke mindste Poesi eller
Skygge af Karaktertegning« heri, »men en ikke uheldig Opfattelse
af Datidens udvortes Former og en god Brug af Kæmpevisernes

31*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free