Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. Med en Indledning af B. A. Duurloo. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
Breve fra Trolddoms Forfatter. 47 r,
De nedenstaaende Brudstykker af Breve er hentede fra en
Korrespondance, som i Aarene 1829—38 førtes mellem Vilhelm
Jacobsen og hans Ven og tidligere Skolekammerat P. G. Adler,
Adjunkt i Ribe (Senere 3dje Landstingsmand for Ilte Valgkreds).
Af Hensyn til den til Raadighed staaende Plads har det været
nødvendigt at vise stor Kræsenhed ved Udvalget af de til Optagelse
bestemte Stykker. Korrespondancen fra Jacobsen bestaar af 75
meget tætskrevne Breve, som trykte i Helhed vilde optage c. 500
Sider af Format som dette Tidsskrifts.
Ørnegaarden pr. 5 Fjerdingveismilepælen paa Veien
fra Khavn. til Lyngbye d. 5. og 6. Juli 1829.
Kjære Ven!
Gud hjelpe, først og fremmest mig, kjære Adler, og siden
Dig, thi hvis han ikke giver mig en Haand, idetmindste som
Holger Danskes, og Dig Øine med Briller saa stærke, som Herschels
Telescop, saa vil det se galt ud for os begge. — Jeg er nemlig
bleven paa det Betydeligste stødt over dit sidste Brevs Begyndelse.
Der forekommer Finter om at skrive kort, ikke at skrive con
amore, at skrive saaledes, at Man maa frygte for etc: etc:, og jeg
har derfor taget 2 Brevark for mig, med den allerfasteste
Beslutning at skrive dem ganske fuldt og færdigt, alt medens jeg sidder
her tvers over for l1/* Milepælen paa Veien til Lyngbye. —
Men hvorledes dette skal kunne lykkes, vil være vanskeligt
at sige. Jeg behøver unægteligt ikke at frygte for at forstyrres
ved nogen Fristelse til at gaae udenfor den veltillukkede Stue,
som jeg sidder i; thi det øser Vande ned, og tuder som om det
var midt i October. Men Tiden er ikke det Eneste, Man behøver,
naar man skal skrive. Foruden Haand, Pen, Papir, Blæk, Bord
og Stole m. v., som Man har nødig, og hvilket Altsammen jeg
har, er det Vigtigste endnu tilbage, Stof eller Silketøi, og hvor
faaer jeg det her. Det er let nok sagt: »Skriv lange Breve«;
men jeg vil ønske, Du sad her, og jeg i Ribe [et Ønske, Du kunde
være ond nok til at bifalde], saa skulde vi see, om Du, forudsat
at Du vilde [hvad Du ikke vilde, Nederdrægtige], saa og kunde
skjære den magre Steg saaledes fra hinanden, at der blev et heelt Fad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
