Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Gert Londemann: Foraar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraar.
Gyldne Foraar!
Spirende, blomstrende, duftende, rige,
ungdomskabende Foraar! —
Ind gennem Fængslets Spindelvævsrude
trækker sig som en gylden Stav
en bred støvgyngende Straale.
I Lyset dirrer de blanke Fnug,
dirrer og skælver i famlende Liv,
vugger og sitrer — du Foraarets Lys,
ogsaa derind, i Cellens Kvalm
naar din livsalige Magt! . . .
»Aa nej, nej, nej, —
gaa bort, du Lys,
gaa bort fra mig, aa gaa bort!
Lad mig sidde her ved min Væverstol,
ved det surrende, surrende, surrende Hjul,
ældet, slukket, færdig med alt.
Ingen Tanke gror i min Hjærne,
kun en lille, hamrende Puls.
Og Foden trykker og Hjulet drejer og Pulsen banker —
det er mit Liv.
Gaa bort, du Sol, aa gaa bort!
Naar jeg ser op mod dig
— jeg knuger min Haand —,
saa ser jeg Skoven,
de grønne, lyse, fnuggede Blade,
hvert Blad som et Bæger af Solglans fyldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
