Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Gert Londemann: Foraar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraar.
481
Og mellem dem, over dem, gennem dem drage
sig Lysets Pletter og Lysets Stave.
Og dér, der inde,
i dæmpet Lys,
med Skær over Haar, med Glans paa Kind
gaar hun og jeg.
Hendes’ Øje var gyldent som Solens Guld —
aa nej, langt skønnere, langt–
Flæng Solen ud fra Himmelens Bund
og lad det Øje se ned til mig,
se paa mig igen, saa dybt, saa dybt,
saa drømniende dybt, saa alvorsfuldt, troende dybt ...
... Og jeg er Fange for hele mit Liv,
bunden, tøjret, lænket —
Aa Sol, gaa fra Himlen, aa Lys, svind bort,
aa Foraarsglans, und mig Fred!«
Og han kaster sig ned og bider sin Haand
for at kvæle det stønnende Skrig.
Men Solen straaler med Foraarsmagt.
Lysstaven bliver en blinkende Lanse
boret i Fangens Hjærte.
Gert Londemans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
