- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
496

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Herman Bang: Adelaide Ristori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496

Adelaide Ristori.

bedsmænd, der sidder godt i det, er værdig til at spilles for
Abonnenter, som fordøjer.

Den Art Kunst udelukker Vandrelivet––

Da Ristori var femten Aar, spillede hun de store Dramers
Elskerinder. Da hun blev atten, var hun den færdige tragiske
Primadonna. Og i de følgende ti Aar er saa de vigtigste af de
Storroller skabt, med hvilke hun er rejst Verden rundt: Maria
Stuart, Myrrha, Fædra, Medea, Lady Macbeth, Elisabeth.

Naar vi møder disse Roller i Ristoris Studier, ser vi, at
alle disse Skikkelser er hende levende Væsener, som
hun enten elsker eller hader og som hun vil lønne eller straffe.
Hendes Kærlighed eller hendes Had er det, som skaber. Hendes
brændende Hengivenhed for Maria Stuart er Sjælen i det Spil,
der tvinger os til Medlidenhed med Ofret for Elisabeth, hendes
Had til Lady Macbeth vil lægge hele den kongelige Forbryderske
blot for vor Afsky.

Den Ristoriske Kunst er Anklage eller Forsvar. Hendes
Spil er Dom eller Frifindelse. Mytens og Historiens Heltinder
staar for Skranken. En ny Portia dømmer dem iført det
tragiske Skrud. Ristoris Kunst er en Fanatikers
Historiefremstilling.

I denne Historieskrivning blev Lady Macbeth og Dronning

Elisabeth sikre paa Skafottet.

* *

*



Det er en eneste Sætning, som mer end noget andet har
væbnet Fru Ristoris Had til Lady Macbeth.

Hun siger: Det Kreatur, som paastaar, at hun ved, hvor
stor den Kærlighed er, man føler til en Søn, som man har næret
med sin Mælk, og som dog er i Stand til uden Skam og Rædsel
at sige sin Husbond: at hun ikke vilde tøve med at holde sin
Ed, hvis hun havde svoret at knuse sit Barns Hoved — hun er
ingen Kvinde, hun er intet Menneske, hun er værre end det
vilde Dyr, og man tør ikke antage, at hun har nogen som helst
blid Følelse.

Lady Macbeth fornægter Moderkærligheden og er af
Ristori dømt. Her finder hun, der tilgiver saa mangfoldigt, kun
Grund til den yderste Dom. Ti Moderfølelsen er en af Ristoris
dybeste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free