Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Herman Bang: Adelaide Ristori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497 Adelaide Ristori.
Da hun i »Erindringerne« skal gaa over til at tale om sit
Ægteskab, siger hun intet om Trangen til at blive elsket eller
blive Hustru — Trangen til at blive Moder fører hende i Armene
paa en Husbond: jeg tilbad Børn, siger hun, og jeg forstod kun
Lykke som Familjelykke. Moderfølelsen laa saa dybt i min Natur,
at jeg ikke mægtede at spille Roller, hvor Moderkærligheden
krænkedes. Jeg havde bestandig vægret mig ved at spille Medea
i de forskellige Tragedier, og jeg spillede kun Legouvés Medea,
fordi her Moderens Forbrydelse undskyldes ved selve
Moderfølelsen.
Lady Macbeth faar bøde haardt, fordi hun her krænkede
Ristori. Ti Italienerindens Fremstilling berøver hende hver
menneskelig Følelse. Der er Fortolkere, som har paastaaet, at Lady
Macbeth handlede af Kærlighed. Ristori lader kun haant om
deres Paastand. En Lady Macbeth elsker ikke — herske vil hun,
»og da hun kender Macbeths Underlegenhed, benytter hun sig af
hans Svaghed for at naa sine egne Maal.«
Maalene kan kun naas gennem Forbrydelse.
Saa bliver hun, æggende hans Sanser, kælende for hans
Forfængelighed, holdende ham i Ban under sit Geni, »hans Livs
onde Genius« og »Ophavet til hans Forbrydelse.«
Ristori skildrer udførligt én af de Scener, hvori hun frister
Macbeth.
»Macbeth,« siger hun, »syntes at ville spørge mig igen og
have nøjere Forklaring. Jeg lod ham da lægge Armen om mit
Liv og tog hans højre Haand i min venstre, mens jeg lagde
Fingren paa hans Mund og sagde til ham, han skulde kun tie og
overlade alt til mig. Saa skubbede jeg ham langsomt ud i
Kulissen, som han vendte Ryggen til — og alt dette med Betoninger
og magnetiske Blik, hvis Trylleri Macbeth ikke vilde kunne
undgaa at ligge under for.«
Saaledes gaar Lady Macbeth, »benyttende alt i sin uhyre
Forbrydelses Tjæneste« frem imod Maalet. Og da Mordet er sket
og en værnløs Gæsteven, den salvede Konge, skændig er slaaet
ned — er det Lady Macbeth, som har myrdet ham og for sin
egen Skyld.
Men Straffen tøver ikke heller.
Ristoris Geni udfoldede sig altid mægtigt, naar hun skulde
skildre Straffen. Dybt religiøs, som hun er, har hun i saadanne
Øjeblikke sikkert syntes sig en Tolk for Himlens evige Retfærdig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
