- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
504

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Herman Bang: Adelaide Ristori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

504

Adelaide Ristori.

og jeg trykkede med overmenneskelig Anstrængelse hastig og
konvulsivisk Rosenkransen mod mit Bryst og skreg:

— Gud, giv mig Taalmodighed«____

Men endelig brydes Martyrens Langmodighed. Ristori under
dog den rette Dronning, den fødte, ét Øjebliks Triumf: det vil
selv Guds Retfærdighed; ti

»—En Bastard besudler Englands Trone. Englands Folk
bedrages af en Gøglerske. Dersom Retten herskede, vilde du ligge
for mine Fødder — i Støvet som jeg — ti jeg — jeg er
Dronningen.«

»Da forsøgte Elisabeth at rive sig løs fra Talbot og
Leicester og styrte sig over mig — men jeg befalede hende med den
krænkede Majestæts Værdighed, at gaa. Og — se, hun gik
virkelig!«

Og Ristori skreg de faa Ord, der fyldte Teatret med

Jubel:

— Én Times Hævn og Triumf.

____Kun en katolsk Kunstnerinde kunde undfange denne

Fremstilling. Kun hun vilde kunne se Maria saaledes som Martyr
for Katolicismens og Legitimitetens Ideer og bygge et nyt og
mægtigt Drama op over Ruinerne af den Schillerske Romantik.

Den krænkede Legitimitet spillede Ristori endnu en Gang
i Maria-Antoinette; Kvinden, der bøjer sig for Guds Martyrium og
bliver Redskab for hans Vilje, fremstillede hun senere i Judith.

Hun lod disse Roller skrive for sig, fordi hun trængte til
at levendegøre de Ideer, som var blevet Hovednerverne i hendes
moralske Liv.

Partisk omskrev hun i alle disse Stykker Historien i sine
Ideers Tjæneste; hun forvred Fakta for at naa sine Maal; hun
fortav Sandheder for at vildlede vor Dom____

Men aldrig var nogen Jesuitisme mere overbevist om sin
Tilladelighed end den, hvormed Ristori skrev sin levende Historie ....
* *



Ristori har spillet adskillige Roller, hvoraf hun slet intet
»Studium« har efterladt. Og nogle af deip hun omtaler, har jeg
i disse Linjer ladet uomtalte.

I Omtalen af dem alle er det Opfattelsens uopnaaede
Intensitet, som slaar. Det er den, som føder Ord som disse i »Fædra«:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free