Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. ’ 515
Hvad nu særligt Grundsynet paa Bismarcks Indrepolitik
angaar, er det altsaa, at denne i simpel Storhed bestod i at
benytte Lovforslaget om Opretholdelsen af Hærens
Slagfærdigbed som en parlamentarisk Stormvædder til at lægge
Bevillingsmyndigheden, o: Forfatningen i Ruin, og at benytte selve Hærens
Slagfærdighed til at kujonere Livet af Forfatningens Forsvarere.
Og dette Grundsyn, der som sagt stemmer vel med det, den store
og intelligente, preussiske Opposition bevarede under
Konfliktperioden, maa utvivlsomt siges endnu den Dag i Dag at have en
betydelig Udbredelse her hjemme. At hente Bevisligheder herfor
fra den stadig verserende Bismarck-Behandling i den politiske
Dagspresse turde sikkert være i høj Grad let men da ogsaa i
tilsvarende Grad overflødigt; af en Del mere Interesse turde
Citationer derimod være af et Par vel kendte og vel ansete,
historiske Værker, hvis selvfølgelig noget mere afdæmpede
Udtryksmaade jo ingenlunde skader Udtalelsernes Karakter.
Cantus Verdenshistorie VII, 944 beskriver i følgende
Stykke den ved Bismarcks Tilstedekomst givne Tilstand:
»Striden imellem Regeringen og Repræsentanthuset blev
»kun langt hidsigere end forhen og Bismarcks haanlige og
over-> legne Optræden forstærkede Hadet imod ham personlig. Støttende
»sig til Herrehusets Afstemninger, satte Regeringen sig baade i
»1862 og 1863 ud over, at Repræsentanthuset forkastede Bevil-
ham og hvor uforlignelig slet hans Politik: havde vist sig egnet til Bevarelsen
baade af den europæiske Fred og af Danmarks garanterede Integritet. Og
muligen turde der i saa Henseende være nogen Anledning til at hentyde til en
lille Afhandling i Revue des deux mondes (Maj 1889), hvor, under Omtalen af
Hertugen af Grammonts Korrespondance med den franske Udenrigsminister,
den Kamp bliver berørt, som Russel aarevis førte imod fransk Indflydelse i
Italien, efterat Savoyens Annektion saa væsenlig havde bidraget til at svække
Vestmagtalliancens Entente. Her fremhæves nemlig den ejendommelige
Dygtighed, hvormed Cavour forstod at lade sin Monarks personlige Viljesytringer
spille ind, naar det gjaldt ham om at bolde Velviljen imod Italiens Politik
vedlige hos dets indbyrdes stridige Venner. Skulde det muligen kunne tænkes,
at Russels »deutsche Frau« har været en lille Frugt af den Belæring han
saaledes maa have haft god Lejlighed til at hente hos den snilde Italiener?
Men hvad enten denne flygtige Gisning befindes antagelig eller ikke — saa
meget maa staa klart, at Præsentationen af Dronning Victorias umiddelbare
Stemningsudbrud som en hende fra det koburgske Tyskland inspireret
Viljes-tilkendegivelse kun kan virke forvirrende paa Forstaaelsen af hine for os
saa skæbnesvangre diplomatiske Forhandlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
