Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. ’ 525
Jivet gæmt i Statskassen, og en særdeles fattig og flad Opfattelse vilde
det unægtelig have været af Preussens Repræsentanter, om de havde
taget til Takke med Regeringens Forfatningstroskab, alene fordi
den muligen ikke forgreb sig paa de offentlige Midler. Bismarck
har selv en Gang paa et senere Tidspunkt lejlighedsvis udtalt som
sin Opfattelse, at det var en Repræsentations vigtige Opgave at
kontrollere, ikke blot, at der ikke ødsledes med Statens Midler,
men at der ikke øvedes vilkaarlige Magtovergreb, Forfølgelse,
Nepotisme eller Undertrykkelse — ja, at han overhovedet ikke fattede,
hvorledes i den moderne Ståt saadan Kontrol kunde øves uden
ved en Folkerepræsentations virksomme Tilstedeværelse. Og de
imperialistiske Magthaveres Historie illustrerer, som bekendt, ret
fyldigt denne Udtalelse ved at vise, hvor godt det undertiden har
kunnet lykkes dem, i Kraft af deres Regimentes hele Karaktér,
i Kraft af Terrorisme og Favoritisme, at lade sig af de bevilgende
Korps bevilge alt hvad de ønskede, rimeligt og urimeligt — saa
at sige lige til Rigets Undergang.
Hine tre Forhold, imod hvis voldelige Behandling det
Bis-marckske Program specielt advarer, angive jo imidlertid netop de
tre Veje, ad hvilke et Lands frie Forfatning overhovedet kan
ventes sejerrigt angreben og sluttelig ruineret ved Forfølgelser og
Undertrykkelser; — hans Vandring ad disse Veje maa altsaa
undersøges. — Derimod tillige at forsøge Undersøgelsen udstrakt
til hin offentlige Demoralisation og hin Ruineren af Statslivet, der
ifølge hans oven antydede, mere lejlighedsvise Ytring maatte kunne
tilstræbes ad Nepotismens og Favoritismens skjulte Veje, vilde her
være genstandsløst, da Bismarck ingensinde, end ikke under
Konfliktens bitreste Bitterheder, har maattet høre nogen Bebrejdelse
i den Retning — ja vel egentlig aldrig før end netop nu i
de allersidste Dage, da »Sukcessionen i Dynastiet Bismarck« er
bleven bragt paa Bane.1)
’) Lige overfor dette sene Angreb paa Bismarck turde der være Anledning
til at fremhæve denne hans hæderlige Uangribelighed, der muligen
skarpere end noget andet stiller ham i Modsætning til de imperialistiske
Magthaveres Klasse. — Efter Konfliktperioden — nemlig i 1873 —
fremkaldtes der, som det vil erindres, af den liberal-nationale Fører Lasker
opsigtvækkende Afsløringer af Misligheder, som havde fundet Sted i en
Regeringen ikke fjærnt staaende Kreds ved Tildelingen af
Jærnbane-koncessioner. Men dette enestaaende Undtagelsestilfælde viste sig da at
høre til hine Undtagelser, der kun tjæne til at bekræfte Reglen, in casu — :
Tilskueren. 1889. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
