Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. ’ 533
Baggrund for Forhandlingerne1). Med denne dobbelte
Udviklingshistorie for Øje har man aabenbart lige saa ringe Grund til
at forbavses over Grev Eulenburgs varme og indtrængende
Henvisning til, at ingen Konge af Preussen »saa længe vi leve« —
altsaa navnlig ikke den forsonligt stemte og udpræget
konstitutionelt sindede Kronprinds Frederik — vilde kunne fravige
Begeringens ubetingede Standpunkt, som man har Grund til at undres
over Bismarks korte og skarpe Hævdelse af det eller over det
kategoriske Punktum, Trontalen satte for enhver Forventning oin
Imødekommen her.
Men hvad der turde komme en Del mere uventet, er den
mærkelige Energi, hvormed Regeringen baade skriftligt og
mundtligt konstaterer, hvor snævert begrænset den anser sin Ævne
for at være til at hævde Statsvellet trods Kamrets Beslutninger:
skarpt begrænses denne Ævne jo — i Fremtiden som i Fortiden —
ganske alene til selve denne Opretholdelse af Nyformationerne,
helt udelukkende et hvilket som helst andet, nyt Krav, Statsvellet
maatte vise sig at stille. Dette er unægtelig Opmærksomhed værd!
Den Bismarckske Regering ses altsaa ubetinget at
underkaste sig de altid store Ulæmper, der maa være forbundne med
et Regimente, som varigt lænkes til de Udgifter, en stereotyp
Opretholdelse af Statens en Gang bestaaende Institutioner, Etater
og øvrige Forpligtelser begrunder — Ulæmper, der navnlig maatte
blive følelige i en Udviklingsperiode som den daværende og som
da ogsaa virkeligt viste sig saare følelige, saasom Bismarck endog
i denne Session af 1865, hvor han dog mødte op med sine Triumfer,
ses bittert at maatte beklage, at selv vigtige Jærnbane- og
Vejordningslove, der havde stor Betydning for Landets Opkomst
ikke mindre end for dets Forsvar, foruden Banklove m. m. maatte
lægges ad acta paa Grund af Kamrets Afvisninger.
At denne Resignation fra Bismarcks Side, denne beskedne
Tagentiltakke med et strængt holdt Normalbudget, bliver at
indføre paa hans Konto som en betydelig Post i hans Favør, er
jo klart nok; men det maa samtidig erkendes, at denne Pæt ikke
tilvejebragte nogen Art af Ballance med hans Forfatnings
Forpligtelser. Den saavel i Preussen som ogsaa andensteds stigende
Anerkendelse af et Normalbudgets eventuelle Uundværlighed
havde i det mindste den Gang ingen fast Plads skaffet sig i
’) Pag. pag. 254-277.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
