Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. ’ 534
den preussiske Statsret. »Forhandlingerne for 12 Aar siden lod
dette staa som et aabent Spørgsmaal«, siger Bismarck selv i en af
sine Konflikttaler, og han sigter her utvivlsomt — omend med en
lidt ukorrekt Tidsangivelse — til
Forfatnings-Revisions-Forhandlingerne i 1849, hvor Landdagens Udvalg krævede den aarlige
Finantslovs absolute Herredømme over Statshusholdningen, men
heri blev stærkt bekæmpet fra Kronens Side og i første Linje af
den Deputerede v. Bismarck. — Paa et ikke uvæsenligt Punkt
var hans Kamp dog ikke bleven forgæves. Landdagsudvalget
havde nemlig med særlig Henvisning til sit nærmeste
konstitutionelle Forbillede, den belgiske Forfatnings Bestemmelse —:
»Skatterne vedtages aarligt« — fordret, at Skatteopkrævelsen
skulde gøres udelukkende afhængig af Aarsbudgettet. Bismarck
bekæmpede da denne Fordring, hvorved »Bevillingsretten vilde
blive lig en Skattenægtelsesret«, som noget, der »i
Kollisionstil-fælde ganske maatte ødelægge den Ligeberettigelse imellem Kronen
og de to Kamre, paa hvilken den preussiske Forfatning var
bygget«. Urimelig forekom ham Henvisningen til fremmede
Lovgivningsbestemmelser, »der ikke ere publicerede i Preussen«, hvor
man havde sit eget gode Erfaringsgrundlag at staa paa; i øvrigt
var den belgiske Forfatning nu først 18 Aar gammel, »en Alder,
der er meget anbefalende for Damer, men ikke for Konstitutioner«;
han akcentuerede —: hvad vi Preussere alle ville, er, at
bestaaende Skatter ikke blive afskaffede uden Kronens
Indvilligelse; men lige saa vel, atÆndringer i Beskatningen
ikke kunne indtræde uden Kamrenes Indvilligelse«. —
I Overensstemmelse hermed fremgik af Debatten Art. 100 med
Bestemmelsen om, at Skatterne kun maatte opkræves, »naar de
findes paa Aarsbudgettet eller ere fastsatte ved særlige
Love« (cfr. Art 109: »De bestaaende Skatter og Afgifter
opkræves vedblivende .... indtil de forandres ved Lov«).
Og her bliver det da atter at understrege, at Bismarck
under hele Konfliktperioden holdt sig sin Regel saa strængt
efterrettelig, at han i den Trontale, der indledede hele Periodens
Afslutning (d. 5. Aug. 1866), kunde mælde:
»Omendskøndt der allerede i de sidste Aar, ved Krigen
»imod Danmark, er bleven paalagt Statskassen betydelige Ofre,
»er det dog lykkedes at dække de hidtil af nærværende Krig
»(o: Krigen imod Østerrig) foraarsagede Udgifter af Statsindtæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
