Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen.
Det var altsaa en Enkeltmands uforbeholdne Ord, der gav
Stødet til Stændertiden’) her hjemme. Ganske vist, Tidsforholdene
var gunstige for Lornsen, men uden hans energiske Indgriben er
det dog mer end sandsynligt, at de svage Efterdønninger, der naaede
Danmark, ikke havde ført os et eneste Skridt fremad. Og at det
væsentlig var Frygt for, at den dristige Landfoged mulig havde
Revolutionen bag sig, der bevægede Frederik VI til at
efterkomme nogle af Tidens Krav, det er en Anskuelse, som ikke
alene deles af Slesvig-Holstenere. Her skal saaledes anføres et
Par Vidnesbyrd af Mænd, som ikke kan vrages:
J. P. Mynster: »Da Frederik den Sjette ansaa sig
nødsaget og forpligtet til i Holsten at indføre raadgivende
Provinsial-stænder, besluttede han, som han selv sagde, at give de øvrige
Dele af sit Rige det samme, inden de forlangte det.«
A. F. Tscherning: »Vi skylder alle særdeles meget til de
Mænd i Holsten, som først og kraftigen traadte frem for den gode
Sag; de satte i Bevægelse det eneste Motiv, som virker her,
Frygten«.
Laurids Skau: »Regeringen var imidlertid ved den
Bevægelse, som dels var en Følge af den franske Revolution, dels
af det Lorensenske Skrift, bleven opskræmmet af Absolutismens
lange Dvale. Den turde ikke undlade at gøre noget for at
tilfredsstille de stedse mere højrøstede Fordringer, og saaledes
udkom da den almindelige Lov af 28de Maj 1831.«
A. D. Jørgensen: »Lornsens Skrift fremkaldte en hel
Literatur af Stridsskrifter i alle mulige Retninger; men den vigtigste
og nærmeste Følge af det var dog den, at Kongen under Trykket
af den fremkaldte Stemning lovede at indføre en Stænderforfatning
efter prøjsisk Mønster.«
*) De københavnske liberale begyndte først at røre sig, efter at „Den danske
Statstidende* i Januar 1831 havde bebudet en Stænderforfatning.
Halvtredje Maaned efter Lornsens Optræden mødte den første Mand,
Liberalismens anerkendte Pennefører, Prof. David, med nogle svævende
„politiske Betragtninger."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
