Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
Uwe Jens Lornsen. 556
»Grossherzogthum Nordelbingen« paa »historisk« Jordbund, o: paa
Grundlag af ældgamle, skimlede, ugyldige og længst ophævede
Dokumenter, som den saakaldte „Constitutio Waldemari• af 1326,
Kristian I’s Haandfæstninger af 1460, Ridderskabets
Stands-privilegier osv. — Hovedsætningerne gaar ud paa, at
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten danner en selvstændig og udelelig
Ståt, at Mandsstammen er udelukkende arveberettiget i
Hertugdømmerne, at Hertugdømmerne har et retligt Krav paa fælles
repræsentativ Forfatning med Skattebevillingsret, at
Hertugdømmerne kun ved en Personalunion skal knyttes til Danmark.
Efter et syvaarigt Studium, ofte afbrudt af Sygdom,
fuldendtes Bogen, men det var ikke noget helstøbt Værk. Tvært imod!
Og det erkendes af alle, af tyske som af danske Videnskabsmænd.
Den er tungt skreven, ubehjælpsomt sammenarbejdet; indeholder
intet nyt og har ringe videnskabeligtl) Værd; har kun haft en
fuldstændig underordnet og rent forbigaaende politisk Betydning.
Et enkelt historisk Parti læses dog med Interesse — ikke mindst
som Bidrag til Forstaaelse af Lornsens oprindelig djærve og
aabne Personlighed —, og af nogle udførlige Forfatningsudkast
fremgaar det, at han under Landflygtigheden havde bevaret sin
Ungdomskærlighed til borgerlig og politisk Frihed. I Modsætning
til andre tyske »liberale« kræver han en udstrakt Presse- og
Religjonsfrihed, vil f. Eks., at Jøder skal have alle en Statsborgers
Rettigheder. Ogsaa paa dette Punkt er der en principiel Forskel
mellem Lornsen og hans Forgænger, Dahlmann, der i 1832 paa
den hannoveranske Landdag udtalte, at de kristnes religiøse
Overbevisning vilde krænkes, naar Jøder blev deputerede, samt
Nach des Verfassers Tod herausgegeben von Dr. Georg Beseler.*
Jena 1841. (524 Pag).
’) Lomsen synes for øvrigt selv at betragte sit Skrift som et
advokatorisk Indlæg. Han siger saaledes i „Die Unionsverfassung", S. 381,
bl. a. følgende med Henblik paa Falck:
— „Ligesom det i civile Retsspørgsmaal er Sagførerens Pligt
selv om han personlig synes, at Modpartens Indvendinger er begrundede,
at forsvare sin Parts Sag, saa længe der frembyder sig en eneste Side,
fra hvilken disse kan blive angrebne og hine forfægtede, men ikke at
gøre Modparten Indrømmelser efter en personlig Opfattelse af, hvad der
i Stridsspørgsmaalet er sandt og ret; saaledes kan et Land ogsaa
vente af sine Rettigheders Forsvarer, at han gør den yderste Brug af
alle sig frembydende Forsvarsmidler, inden han paa et eneste Punkt
opgiver Landsretten."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
