- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
568

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

568

Aristokratisk Radikalisme.

I.

Nietzsche blev første Gang meget omtalt, om end ikke
meget berømmet, for et bidsk og ungdommeligt Stridsskrift mod
Strauss i Anledning af dennes Værk Den gamle og den nye Tro.
Ikke mod det første krigerske Afsnit af Værket, men mod det
erstattende, opbyggende Afsnit deraf er det, at her et i sin Tone
pietetsløst Angreb er rettet. Dette Angreb gælder dog mindre den
en Gang store Kritikers sidste Kraftanstrængelse end det tyske
Middel-maadighedsvælde, for hvilket dette hans sidste Ord stod som
Dannelsens sidste Ord overhovedet.

Det var en halvandet Aar efter den fransk-tyske Krigs
Slutning. Aldrig havde den tyske Selvfølelses Bølger gaaet saa
højt. Sejersjubelen var gledet over i en stormende Selvforherligelse.
Den almindelige Opfattelse var den, at det var den tyske Kultur,
der havde overvundet de franske. Da løftede der sig denne
Stemme, som sagde:

Sæt, at virkelig to Kulturer her havde kæmpet med hinanden,
saa var der ikke derfor nogen Grund til at bekranse den sejrende
Kultur; man maatte vide, hvad den tabende var Værd; dersom
dens Værdi var meget ringe — og det siges jo om den franske
— saa var Æren ikke stor. Men dernæst kan der i dette
Tilfælde slet ikke være Tale om en Sejer for den tyske Kultur, dels
fordi den franske bestaar endnu, dels fordi Tyskerne nu som før
er afhængige af den. Det var Krigstugt, naturlig Tapperhed,
Udholdenhed, Førernes Overlegenhed, de førtes Lydighed, lutter
Elementer, som ikke have noget med Kultur at gere, der skaffede
Tyskland Sejer. Men endelig har den tyske Kultur især af den
gode Grund ikke sejret, at Tyskland endnu ikke har noget, som
kan kaldes Kultur.

Det var da kun et Aars Tid siden, at Nietzsche selv havde
knyttet de største Forventninger til Tysklands Fremtid, haabet
paa dets nær forestaaende Frigørelse fra den romanske
Civilisations Ledebaand, og hørt de gunstigste Varsler ud af den tyske
Musik1). Det aandelige Forfald, der—vel med Rette— syntes ham at
tage sin utvivlsomme Begyndelse med Oprettelsen af Riget, bragte ham
til nu at møde den herskende Folkestemning med hensynsløs Trods.

■) Die Geburt der Tragoedie S. 112 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free