Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
569 Aristokratisk Radikalisme.
Han hævder, at Kultur først og fremmest viser sig i
kunstnerisk Stil-Enhed gennem alle et Folks Livsytringer. Det
derimod at have lært meget og vide meget er, som han viser, hverken
et nødvendigt Middel til Kultur eller et Tegn paa Kultur; det
forliges fortræffeligt med Barbari, det vil sige med Stilløshed eller
et broget Miskmask af Stilarter. Og hans simple Paastand er
den, at med en Kultur, der bestaar af Miskmask, kan man ikke
betvinge en Fjende, mindst en Fjende som Franskmændene, der
længe har haft en virkelig, fhigtbar Kultur, man tillægge den nu
større eller mindre Værd.
Han beraaber sig paa et Ord af Goethe til Eckermann:
»Vi Tyskere ere fra i Gaar. Vi have vel i det sidste Hundrede
Aar kultiveret ret dygtigt, men der kan endnu gaa et Par
Aarhundreder hen, før der er trængt saa megen Aand og højere
Kultur ind i vore Landsmænd, at man kan sige om dem, det nu
er længe siden, de var Barbarer.«
For Nietzsche dække, som man ser, Begreberne Kultur og
ensartet Kultur hinanden. For at være ensartet maa en Kultur
have naaet en vis Alder og være bleven saa stærk i sin
Ejendommelighed, at den har gennemtrængt alle Livsformer. Ensartet
Kultur er imidlertid naturligvis ikke ét med hjemmefødt Kultur.
En ensartet Kultur havde det gamle Hellas, men den var en Frugt
af ægyptiske og asiatiske Indflydelser; en ensartet Kultur havde
det gamle Island, skøndt dets Blomstring netop hidførtes ved det
levende Samkvem med Europa; en ensartet Kultur havde Italien
under Renæssancen, England i det sekstende, Frankrig i det
syttende og attende Aarhundrede, skøndt Italien byggede sin Kultur
op af græske, romerske og spanske Indtryk, Frankrig sin af
antike, keltiske, spanske og italienske Elementer, og skøndt
Englænderne er Blandingsfolket fremfor alle. Det er ganske vist nu kun en
halvanden Hundred Aar siden, at Tyskerne begyndte paa deres
Frigørelse fra den franske Kultur, næppe mere end hundrede Aar
siden, at de helt slåp ud af Franskmændenes Skole, hvis
Paavirkning lige fuldt kan spores den Dag i Dag; men dog vil ingen
med Rette kunne nægte Tilstedeværelsen af en tysk Kultur, selv
om den endnu er forholdsvis ung og i sin Vorden. Heller ikke
vil den, som har Sans for Overensstemmelsen mellem tysk Musik
og tysk Filosofi, Øre for Overensstemmelsen mellem tysk Musik og
tysk lyrisk Poesi, Øje for de Fortrin og Mangler ved Tysklands
bildende Kunst, der ere Udslag af det samme Grundhang, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
