Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
Aristokratisk Radikalisme.
ham langt bort fra Pessimismen i Kraft af hans stolte Tanke »En
lidende har ikke Ret til Pessimisme«. Denne Sygdom gør ham
i streng Forstand til Filosof. Hans Tanke sniger sig ad forbudne
Veje i Spørgelyst: Dette gælder for en Værdi. Kan man ikke
vende op og ned paa den? — Dette anses for et Gode? Er det
ikke snarere et Onde? — Er Gud ikke gendrevet? Men kan man
sige, at Djævlen er det? — Er vi ikke bedragne? og bedragne
Bedragere alle?––
Og saa stiger ud af den lange Sygelighed en lidenskabelig
Attraa efter Sundhed, Rekonvalescentens Glæde over Livet, over
Lyset, over Varmen, over Sindets Lethed og Frihed, over Tankens
Overblik og vide Horizont, over »Syn af nye Morgenrøder«, over
den formende Ævne, den digteriske Kraft. Og han indtræder i en
længe uafbrudt Frembringens høje Selvfølelse og
Henrykkelsestilstand.
III.
Det er hverken muligt eller nødvendigt her at gennemgaa
den hele lange Række af hans Skrifter. Hvad det for den, som
vil henlede Interessen paa en endnu ikke læst Forfatter, maa
gælde om, er kun at stille hans ejendommeligste Tanker og Udtryk
i Relief, saa Læseren med ringe Møje kan danne sig en Forestilling
om hans Væremaade som Tænker og Aand. Arbejdet er her
for saa vidt vanskeliggjort som Nietzsche tænker i Aforismer, for
saa vidt mindre brydsomt, som han gærne giver enhver Tanke
det Højtryk, der meddeler den et paradoksalt Fysiognomi.
Den engelske Velfærdsmoral har ikke slaaet an i Tyskland;
af de nulevende mere fremragende Tænkere er vistnok Eugen
Dühring dens eneste Repræsentant. Eduard v. Hartmann har,
som andensteds udviklet, (se min Bog om Berlin S. 201) forsøgt
at godtgøre Umuligheden af paa én Gang at arbejde for
Kulturfremskridtet og for Lykken. Nietzsche finder nye Vanskeligheder
ved en Undersøgelse af Lykkens Begreb. Velfærdsmoralens Maal
er at skaffe Menneskene saa megen Lyst og saa liden Ulyst som
muligt. Men hvad nu, ifald Lyst og Smerte er saaledes
sammenknyttede, at den, der vil have saa megen Lyst som muligt, maa
tage en tilsvarende Sum af Kvaler med i Købet? Det hedder i
Glärchens Sang: Himmelhoch jauchzend, zum Tode betrübt. Hvem
véd om det sidste ikke er Betingelse for det første? Stoikerne
troede det, og fordrede, da de vilde undgaa Kval, saa ringe Lyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
