Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601 Aristokratisk Radikalisme.
syge var Synderen. Nietzsche sammenligner den ulykkelige, der
faar denne Fortolkning af sin Kval, med Hønen, om hvem man
har trukket en Kridtkreds. Nu kan han ikke komme videre. En
lang Række af Aarhundreder igennem, hvorhen man ser, ser man
Synderens hypnotiske Blik stirrende — trods Hjob — paa Skylden
som eneste Aarsag til Lidelse. Overalt den onde Samvittighed og
Svøben og Haarskjorten og Graad og Tænders Gnidsel og Raabet
paa: Mere Smerte! Mere Smerte! Alt tjænte det asketiske
Ideal. Og saa opstod epileptiske Epidemier, som St. Veitsdansernes
eller Flagellanternes, og Heksehysterien og de store Massedelirier i
ekstravagante Sekter (der endnu spøge i Fænomener som Frelsens
Hær og deslige).
Det asketiske Ideal har endnu ingen virkelige Angribere; der
er ingen bestemte Forkyndere af et nyt Ideal. Forsaavidt
Videnskaben siden Kopernikus stadigt er gaaet ud paa at røve
Mennesket dets tidligere stærke Tro paa egen Betydning, virker den
snarest i Overensstemmelse med det. Virkelige Fjender og
Undergravere har det asketiske Ideal i Grunden for Tiden kun i dette
Ideals Komedieanter, i hykkelske Haandhævere af det, som vække
og vedligeholde Mistroen imod det.
Da Lidelsernes Meningsløshed føltes som en Forbandelse,
gav det asketiske Ideal dem en Mening; en Mening, der bragte
en ny Strøm af Lidelser med sig, men som var bedre end ingen.
Et nyt Ideal er i vore Dage i Begreb med at danne sig, der i
Lidelsen ser en Livsbetingelse, en Lykkebetingelse, og som i en ny
Kulturs Navn bestrider alt, hvad vi hidtil have kaldt for Kultur.
V.
Der findes blandt Nietzsches Værker en besynderlig Bog, som
fører Titlen: Saalunde ialte Zarathustra. Den bestaar af fire Dele
skrevne i Aarene 1883—1885, hver Del omtrent i ti Dage, Afsnit for
Afsnit undfanget paa lange Vandringer — »under en Følelse af
Inspiration, som blev hver Sætning Forfatteren tilraabt« har Nietzsche
engang udtalt i et Privatbrev.
Hovedpersonen og noget af Formen er taget fra Persernes
Avesta. Zarathustra er den mytiske Religionsstifter, vi pleje at
kalde Zoroaster. Hans Religion er Renhedens Religion; hans
Visdom er let og frejdig som dens, der lo straks efter sin Fødsel;
hans Væsen er Lys og Lue. Ørnen og Slangen, de to Dyr han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
