Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
Aristokratisk Radikalisme.
Først hvor Staten ophører, begynder Mennesket, der ikke er
overflødigt, det Menneske, der er Broen til Overmennesket.
Fra Staterne er Zarathustra flygtet op paa sit Bjærg, ind i
sin Hule.
I Skaansel og Medlidenhed laa den største Fare for ham.
Rig paa Medlidenhedens Smaaløgne boede han blandt Menneskene.
»Sønderstukken af giftige Fluer og udhulet af mange Draaber
Ondskab, som en Sten udhules, saaledes sad jeg iblandt dem og
sagde til mig selv: Alt smaat er uden Skyld i sin Lidenhed.
Især de, som man kalder de gode, de stikker i al Uskyldighed,
de lyver i al Uskyldighed, hvorledes kunde de være retfærdige
imod mig?
»Den, som lever blandt de gode, ham lærer Medlidenheden
at lyve. Medlidenhed avler daarlig Luft for alle frie Sjæle. Ti
de godes Dumhed er uudgrundelig.
»Deres stive Vismænd, dem kaldte jeg Vismænd, ikke stive.
Deres Graverkarle, dem kaldte jeg Forskere — saadan lærte jeg
at ombytte Ord. Graverkarlene grave sig Sygdomme til. Af
gammelt Grus stige slemme Dunster. Paa Bjærge skal man leve.«
Og med salige Næseboer indaander han atter Bjærgfrihed.
Forløst er nu hans Aandedrag fra Lugten af alt Menneskevæsen.
Der sidder Zarathustra med Lovens gamle sønderbrudte Tavler
om sig og nye halvbeskrevne Tavler og venter paa sin Time,
Timen da Løven kommer med Duesværmen, Kraften med
Blidheden, og hylder ham. Og han rækker Menneskene en ny Tavle,
hvorpaa der staar saadanne Lærdomme som disse:
Skaan ikke din Næste! Den store Kærlighed til de
Fjærn-este byder det. Næsten er noget, der skal overvindes.
Sig ikke: Jeg gør mod andre som jeg vil at andre skulle
gøre mod mig. Hvad du gør, kan ingen gøre imod dig.
Da-gives ingen Gengældelse.
Tro ikke, at du ikke maa rane. En Rettighed, du kan rane
dig, skal du aldrig lade dig skænke.
Vogt dig for de gode Mennesker. De tale aldrig Sandhed.
Ti alt det, som de kalde ondt: den store Forvovenhed, den
lange Mistro, det grusomme Nej, den dybe Lede ved Menneskene,
Ævnen og Viljen til at skære i det levende, det maa til, hvor en
Sandhed skal fødes.
Alt forbigangent er prisgivet. Men da dette er saaledes,
kunde det hænde, at Pøbelen blev Herre og kvalte alt i sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
