Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Holger Drachmann: Den sidste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Den sidst.® Dag.
Jeg vaagnede. Det maatte være opad Formiddagen. Jeg
sagde til den gamle Pige, der bragte Kaffen, at jeg endnu et Par
Timer vilde være uforstyrret. Hun rystede lidt paa Hovedet, men
da hun aabenbart opfattede det saaledes, at jeg vilde sove videre,
saa gik hun uden Indvending, blot mumlende noget mellem
Tænderne, paa et gammelt, meget betroet Tyendes Vis. I en Fart
var jeg nu oppe, fik mig overgydt med Vand fra øverst til nederst,
kom i Klæderne, og ind til mit Arbejdsbord.
Jeg hørte smaa Trin trampe udenfor; jeg smilede, men var
koldsindig nok til at dreje Nøglen om i Laasen. Lyden syntes at
virke; jeg hørte Trinene forsvinde ned ad den lange Gang. Jeg
overvandt en pludselig Lyst til alligevel at gaa udenfor og kysse
nogle smaa krusede Hoveder. Jeg var ved mit Arbejde.
Det havde været en heldig Nat. Den ellers saa
ubarm-hjærtige Formiddagssol, som faldt ind over Bordet og Klaveret,
syntes i Dag slet ikke at betage disse Vers noget af deres Duft
og Farve. Jeg læste igennem, gjorde Ændringer, anslog nogle
Akkorder paa Klaveret, tændte mig en Cigar ... og medens Røgen
trak hen igennem Værelset, fornam jeg mit Hjærte banke paa
denne varslende Maade, der indleder Øjeblikket, hvor Aandernes
Besøg begynder.
Disse lykkelige Øjeblikke! Dyrtkøbte ere de; men hvilken
Lykke er ikke dyrtkøbt? Omsonst faar vi ingenting her i Livet.
»Omsonst er kun Døden«, siger det gamle Ord.
En Operatekst? Den Tid er forbi, hvor Komponisten nøjes
med en meningsløs Libretto. Jo bedre Tekst — jo bedre Musik.
Naa! Aanderne var virkelig kommen i Besøg. Mit stakkels
Hjærte skælvede. Det skulde udforme Had og Kærlighed, stærke
Lidenskaber, bratte Overgange, smeltende Klage, lystig Skæmt,
vild Smærte, Forsoning, Død.
Saa kom der en Pavse, hvor jeg ganske naturligt slappedes.
Min Arm hang ned over Stolearmen, jeg laa halvt henstrakt i
Stolen, Øjnene søgende ubestemt ud i Luften, hvor en lille blaa
Røghvirvel endnu kredsede ...
Og saa blev der Ranket paa Døren.
Jeg laa henstrakt og smilede. Og atter overvandt jeg min
Lyst til at gaa udenfor og attrapere den lille Gavtyv — eller hele
det samlede lille Komplot — paa fersk Gerning.
Ti vel var jeg tung og døsig nu; men »Aandernes Besøg«
41*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
