- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
620

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Holger Drachmann: Den sidste Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

620

Den sidste Dag.

Testamente. Han saa’ lidt forbavset paa mig — kæmpede
aabenbart et lille vantro Smil tilbage — og rakte mig Bogen.

Jeg læste, bøjet ned over Bogen, som jeg holdt opslaaet
paa mit Knæ. Først dansede Bogstaverne for mine Øjne, Skriften
svømmede ud — jeg formaaede ikke at fæste Tanken ved, hvad
jeg læste. Saa slog enkelte Ord, en enkelt Sætningsforbindelse
mig ved sin Lighed med noget, jeg kunde huske langt tilbage i
Tiden. En egen lykkelig Ungdoms- — rettere
Barndomsfornem-melse — men uden direkte Sammenhæng med, hvad jeg læste.
Det susede for mine Øren, det sang inde i mit Hoved. Men i denne
Sang og Susen, der nylig havde gjort mig saa usigelig ængstelig,
sporede jeg noget af en beroligende Melodi, nogle kære, kendte,
halvglemte Stemmer.

Jeg læste; og jeg sagde til mig selv, alt imedens jeg læste:
Hvis du kan komme Siden ned, uden at din Tanke atter begynder
at flakke om og forfærdes, saa er du fri!

Hvad det var, jeg skulde være fri for, vidste jeg ikke. Men
jeg spændte Opmærksomheden ved Bogstaverne og Ordene, som
om det gjaldt Livet.

Paa én Gang grebes jeg af det storladne simple, det dybt
menneskeligt visdomsfulde ved en af disse Sætninger, som vi
kalder et »Skriftsted«.

Det overvældede mig som noget ganske nyt — dette, som
jeg havde læst, hørt, set saa mange hundrede Gange. En
vaande-fuld Følelse, en ulidelig pinefuld Fornemmelse af at staa lige ved
noget, som dog var det, hvorom alt drejede sig og som man ikke
kunde slippe udenom!

Jeg bøjede mig dybere — bøjede mig indeni mig selv —
for noget, som jeg umuligt kunde give Navn, endda jeg selv saa
ofte havde udtalt dette’ Navn, og andre end jeg udtalte det baade
i Tide og Utide — fik Betaling derfor, gjorde det til Levebrød.
Og medens mit Hjærte, næsten hørbart for mig, begyndte at bryde
alle Dæmninger ned, for ligesom i en eneste stor Modtagelighed
at kunne favne ud imod noget, der havde Havets befriende Pust
og rensende Vælde i sig — saa blev mine Øren saarede af en
boblende, kvækkende, skrattende eller snøvlende Larm af Stemmer,
der uophørlig — tilsidst aldeles døvende — gentog dette for mig
uudsigelige.

Jeg drog et dybt Suk. Det nyttede ikke, at jeg læste
videre. Bestandig var Stemmerne imellem mig — min Andagt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free