- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
628

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Holger Drachmann: Den sidste Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

628

Den sidste Dag.

— og i respekteret Afstand, tung, klodset, en sortbetrukket og
sølvforgyldt Himmelsæng paa Hjul, holdt Ligvognen ventende paa
sin stumme Passager.

Tresse-Kuskene snakkede halvhøjt sammen, utaalmodige
over den lange Venten. En ganske ung, rødmusset, slank Fyr
tyggede paa Piskesmældet og kneb Øjet til efter en Tjænestepige,
som hoppede over den fedtede Gade. Han syntes akurat saa
ligegyldig overfor Død og Begravelse, som det ene Menneske er
ligegyldigt for det andets Skæbne.

Og Klokkerne deroppe i Taarnet bimlede og bamlede, som
var de betalt for det — hvad de da ogsaa var. Ligvognskusken
sad — med Napoleonshat paa Sned — hensunken i alvorsfuld
Korpulence, medens svage Dønninger af et Smil gled hen over
det blussende Ansigt.

Han forekom mig saa blasfemisk — den hele Pomp saa
udfordrende naragtig, at jeg hurtigst vilde fortrække, jeg, som var
stævnet og indvarslet ... saa faldt det mig pludseligt ind: hvem
er det, som nu skal i Himmelsængen dér? ...

Jeg spurgte Ligvognskusken.

Med Tilkendegivelse af det usædvanlige i at blive tiltalt
under Funktion og i Uniform — drejede han Tommelfingeren
bagud og sagde:

Spørg dem! ...

Jeg spurgte en af Karet-Kuskene. Han nævnede et Navn

— en Dame.

Nu huskede jeg det. Jeg havde endogsaa i Gaar bestemt
mig til at »følge«.

En Bekendt af mig, en fremragende, højtstillet Mand, havde
mistet sin Hustru.

Derfor det store Følge — den dyreste Ligvogn — lutter
Selvejer-Kareter næsten — Klokkeringning — Buksbom udenfor
Kirken ... og inde i Kirken tændte Gaskandelabrer, Laurbærtræer
i Ballier, Palmegrene, Fodtæppe, Stolestader og Pulpiturer
overfyldte, Præken af to Præster, Organisten ved Orglet, Korsang og
Solosang.

Jeg traadte ind. En Indskydelse drev mig; den kunde med
samme Føje have drevet mig bort igen. Men jeg blev. Mennesket
er saa forunderlig videbegærligt lige til det sidste — maaske saa
meget videbegærligere, som Grænsen rykkes nærmere for det store
»mørke Fastland«. Det kan være, der er noget af Selvplageriet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free